Skoleelever har udviklet tandbørste, der kan teste dig for corona

Over 200 unge mennesker har over tre dage været samlet i København for at vise de projekter frem, som de har forsket i i løbet af skoleåret.

Et tandbørstehoved, der hver dag tester dig for corona. 

Børstehovedet mindsker mulig smittespredning og er nem at bruge. 

Det er Jonathan Elias Ewald på 11 år, Mie Rowlandson Stokholm på 13 år og Alexandru Stanculescu på 12 år, som er hjernerne bag den løsningsorienterede idé.

De går i 6. klasse på Sankt Petri Skole i København, og her repræsenterer de skolen i konkurrencen Unge Forskere. 

Gruppen står for ét af de 100 finaleprojekter. 31 af projekterne er lavet af unge fra hovedstadsområdet. 

En ny og videnskabelig arena

Unge Forskere er en naturvidenskabelig talentkonkurrence for elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

- Det er første gang jeg er til en konkurrence, som omhandler mine interesser, siger Mie Rowlandson Stokholm.

Hun påpeger, at skolegården ofte er præget af sport og især fodbold, hvor hun ikke føler sig på hjemmebane. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Mie Rowlandson Stokholm fortalte glædeligt om sin gruppes projekt under Unge Forskere.
Mie Rowlandson Stokholm fortalte glædeligt om sin gruppes projekt under Unge Forskere.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

For holdkammeraten Jonathan Elias Ewald har netop sådan en konkurrence også stor betydning.

-  Det betyder ret meget. Før i tiden var det kun fodbold og håndbold. Nu fokuserer man meget mere på videnskaben, og at børn også får lov til at vise deres holdning til verdens videnskab, siger han. 

Derfor ønsker projektlederen bag Unge forskere også at skabe et rum for de unge spirer, som der ikke har været tidligere.

- Konkurrencen er med til at give en fællesskabsfølelse, som styrker trivsel. Det er også en arena, hvor man kan få lov til at dygtiggøre sig, siger Katrine Bruhn Holck. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Der var mange forskellige aktiviteter at prøve til Unge Forskere.
Der var mange forskellige aktiviteter at prøve til Unge Forskere.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Konkurrencen varer over tre dage, hvor familie, venner, skoler og andre interesserede kan komme forbi Forum på Frederiksberg og se de mange forskningsprojekter. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_


Nerver uden på tøjet

Mie Rowlandson Stokholm har set meget frem til finalen længe.

- Jeg er meget spændt og nervøs. Hvad nu, hvis det ikke går, som man havde håbet, siger hun.

Der var budt op til det hele store award show i Imperial, hvor konkurrence senere flyttede her. 

Her var fyldt med skinnede medajler, bannere og rød løber. 

Det unge hold vandt en Boblepræmie for deres projekt. 

De blev hædret med en stor check på 1.000 kroner og de fik en famøs hædring på scenen over det flotte arbejde. 

Hele gruppen er klar på at være med i konkurrencen igen næste år.

Se hele vores reportage fra dagens konkurrence her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik