Hillerød: Borgere mindes knivdræbt elev

Klokken 17 i dag har en gruppe borgere fra Hillerød planlagt en mindebegivenhed for den 17-årige handelsskoleelev, der torsdag blev knivdræbt nær sin skole.

Foto: TV 2 Lorry

I Hillerød har en gruppe borgere planlagt at mindes eleven Mads Skjoldsøge, der mistede livet, efter han ved 13-tiden torsdag blev stukket med kniv i en tunnel under Trollesmindealle tæt på handelsskolen i Hillerød.

"Vi er en gruppe af borgere i Hillerød, der gerne vil vise vores sympati med Mads og hans familie og pårørende," skriver arrangørerne på Facebook.

Klokken 17.00 går de efter planen fra Torvet i Hillerød og rundt om Slotssøen, hvor de vil sætte lys. De opfordrer deltagere til selv at medbringe lys og fakler.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik