Politi og sprængstofeksperter i aktion i Lyngby

Større politiaktion ved boligblok i Lyngby

Fundet af det, som ifølge politiets vurderinger, er sprængstof, har udløst en større politiaktion i Lundtofteparken i Lyngby.

Nordsjællands Politi oplyser til TV 2 Lorry, at man har været til stede på adressen siden fredag formiddag.

- I forbindelse med en politiforretning har vi i et kælderrum fundet noget, som vi vurderer, er sprængstof, siger efterforskningsleder Matias Arvidsen til TV 2 Lorry.

I forbindelse med fundet i kælderen har Nordsjællands Politi tilkaldt ammunitionsrydningstjenesten, også kendt som EOD. De er fortsat i gang i området, ligesom politiet også vil være til stede nogle timer endnu.

- Vi tager sagen meget seriøst, og vi gennemsøger både kælderrummet og en lejlighed i samme bygning, siger Matias Arvidsen.

En 25-årig mand er anholdt i sagen. Han vil ifølge politiet blive fremstillet i et lukket grundlovsforhør lørdag.

Nordsjællands Politi har ikke kommentarer om, hvorvidt den 25-årige i forvejen er kendt af politiet.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik