Retten i Lyngby afsiger i dag dom i sagen om tab på i alt 900 millioner kroner i Amagerbanken.
Det er Finansiel Stabilitet, der har rejst krav mod syv personer fra den tidligere ledelse og bestyrelse, heriblandt bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen og direktør Jørgen Brændstrup.
Desuden er fire medlemmer af bestyrelsen sagsøgt for et krav om 300 millioner kroner.
Sagen begyndte i april sidste år, og behandlingen er gået hurtigere end ventet.
Retsopgøret handler dog ikke om Amagerbankens konkurs. Det har advokaterne for Finansiel Stabilitet tidligere slået fast.
Derimod skal retten vurdere, om bestyrelsesmedlemmer og direktion har optrådt uansvarligt i tre helt konkrete sager.
For eksempel projektet Østerfælledparken. Alene denne forretning kostede banken 801 millioner kroner.
Samtlige sagsøgte har krævet frifindelse for at betale erstatning.
Fakta om Amagerbanken
Rigmanden Karsten Ree forsøgte at redde banken, men tabte ifølge eget udsagn cirka 800 millioner kroner.
Finansiel Stabilitet er det statslige selskab, som rydder op og overtager pengeinstitutter, der ryger ud over kanten