Drive-in løsning: Alligevel fyrværkerisalg ved Bakken frem til nytår

Salg af nytårskrudt stod til nedlukning som detailhandel. Men ny melding fra Sikkerhedsstyrelsen betyder fortsat drive-in salg ved Bakkens P-plads.

Godt nyt til folk, der har tradition for at købe fyrværkeri og skyde af til nytår.

Apollo Fyrværkeri ved Bakken laver drive-in løsning og takeaway-fyrværkeri, så folk kan handle coronasikkert krudt inden nytårsaften. 

Det er ny udmelding fra Sikkerhedsstyrelsen, der nu betyder, at steder, der sælger fyrværkeri i telte på åbne pladser, er fredet, og lovligt må sælge fyrværkeri frem til og med den 31. december 2020. 

quote Du kører ind, bestiller som i McDrive fra en oversigt, kører frem, og fyrværkeriet bliver lagt i bagagerummet.

Jacob Skoustrup, Apollo Fyrværkeri

Med indførelse af nye restriktioner på onsdagens pressemøde, blev der sået tvivl om nedlukningen også gjaldt fyrværkerisalget, men de er undtaget ligesom supermarkeder, tankstationer og apoteker, der også holder åbent mellem den 25. december og 3. januar, hvor resten af detailhandlen skal lukke. 

Drive-in løsning

På Bakkens parkeringsplads, hvor Apollo Fyrværkeri holder til, har de lavet en drive-in løsning i et 350 m2 stort telt, hvor du kan købe og afhente uden at skulle stige ud af bilen.  

- Du kører ind, bestiller som i McDrive fra en oversigt, kører frem, og fyrværkeriet bliver lagt i bagagerummet. Alle bliver i bilen og med god Corona-afstand, siger Jacob Skoustrup, Apollo Fyrværkeri i en pressemeddelelse.

350 kvardratmeter stort drive-in telt.
350 kvardratmeter stort drive-in telt.
Foto: Apollo Fyrværkeri

Man kan også bestille online, og få besked, når krudtet er klar til afhentning. 

- Du kan også bestille via hjemmesiden drive-in-krudt.dk Vi sender en mail, når krudtet er klar til afhentning. Så kører du til drive-in teltet, oplyser ordrenummer, og vi lægger det forudbestilte fyrværkeri i bilen. Nemt og sikkert med afstand, siger Jacob Skoustrup. 

Takeaway-fyrværkeri

Coronatiden betyder nye påfund - også hos Apollo Fyrværkeri, hvor de nu bringer fyrværkeriet ud, hvis man ikke selv vil eller har mulighed for at hente. 

Det koster 300 kroner, medmindre kan køber for over 1.500 kroner - det er gratis. Udbringning af nytårskrudt kræver ifølge Apollo Fyrværkeri nemlig ekstra forholdsregler. 

- Apollo bringer ud i Gentofte og Det grønne Område. Biler og chauffører er ”farligt gods ”-godkendt, og vi overholder fyrværkerireglerne, siger Jacob Skoustrup.

Der er åbent for fyrværkerisalget hver dag frem til nytår bortset fra juledagene 24.-26. december.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik