VVS'er finder våben hos dømt våbenhandler

Københavnsk våbenhandler er fradømt retten til at handle med våben. Nu er han igen sigtet for våbenhandel.

En 55-årig tidligere dømt våbenhandler fra Greve er igen sigtet i en sag om handel med våben.

En blikkenslager fandt 11 skydevåben i et hemmeligt rum i en lejlighed, som manden har i Rødovre, oplyser lederen af politiets Task Force Øst, Magnus Andresen, til Ritzau.

Det er ikke længere siden end den 15. juni, at våbenhandleren fik en behandlingsdom for overtrædelse af straffelovens paragraf om overtrædelse af våbenloven under særligt skærpende omstændigheder.
Allerede i sidste uge var den gal igen. Manden blev anholdt og sigtet for at true et vidne i straffesagen mod ham, men en dommer satte ham på fri fod.

Sammen med behandlingsdommen i juni, som Retslægerådet havde anbefalet, fordi manden lider af demenssygdommen Alzheimer, blev han frakendt retten til at handle med våben og til at arbejde som bøssemager med reparation af våben.

Men det forbud har han åbenbart ikke tænkt sig at overholde.
- Vi mener, at våbnene lå i lejligheden og ventede på at blive videresolgt, siger Magnus Andresen.

Det var en medarbejder i et VVS-firma, der onsdag fandt 10 pistoler, en revolver og nogle våbendele i et skjult rum i lejligheden på Roskildevej i Røvovre, hvor han var kaldt ud for at reparere en vandskade.
Blikkenslageren tilkaldte politiet, der senere onsdag anholdt den 55-årige i en lejlighed på Frederiksberg.

Manden er siden blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren fængslede ham i fire uger. Det skal foregå i surrogat, så manden kan modtage behandling i mellemtiden.

Politiet går nu i gang med at undersøge, hvor våbnene stammer fra.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politiafspærring

Gik amok i hærværksraseri: Knuste ruder på 16 biler og to butikker

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere