Vil have raske patienter ud af sygehuse

Det skal være slut med, at kommunerne lader patienterne ligge på sygehuset efter behandling - i stedet for at finde plads på et plejehjem eller hjælpe patienten til at klare sig i eget hjem, skriver Politiken mandag. Det mener de konservative, der nu vil mangedoble den pris, som kommunerne betaler til sygehusene, mens patienten venter på at komme hjem.

I dag koster det kommunen 1.771 kroner i døgnet, når en
færdigbehandlet patient bliver liggende på hospitalet. Fremover
skal det beløb stige hvert tredje døgn, så prisen for en
patient, som kommunen lader ligge i otte dage, stiger fra i dag
cirka 14.000 til over 30.000 kroner.

For 12 dage bliver
regningen på over 60.000 kroner, skriver Politiken
»Vi bliver nødt til at skabe et større incitament for, at
kommunerne får borgerne hjem, så de ikke ligger længere tid end
nødvendigt på sygehusene«, siger sundhedsminister Jakob Axel
Nielsen (K) til Politiken.

Især gamle patienter og psykisk syge ryger ofte ind og ud af
hospitalerne. Kommunerne kan ifølge de konservative spekulere i,
at det er billigere at lade sygehusene - som drives af
regionerne - tage sig af den gamle i stedet for at påføre sig
selv udgifter til plejehjem og øget pleje i borgernes hjem. Men
i kommunerne tror man ikke, at mere pisk er vejen frem.

»Med denne model tager man pengene fra den pulje, som kunne
finansiere ældreboliger. Det bliver en ond cirkel. I forvejen
føler vi et stort pres for at få patienterne udskrevet hurtigt«,
siger formand for Kommunernes Landsforenings social- og
sundhedsudvalg Tove Larsen (S) til Politiken.

I følge de konservatives beregninger optog færdigbehandlede
patienter sidste år i alt 133.000 sengedage. Det svarer til, at
365 senge hver eneste dag er optaget af patienter, der ikke
burde være der. Det kostede kommunerne 320 millioner kroner,
skriver Politiken.

Sundhedsordførerne for både Venstre og DF er positive over for
forslaget.
»Det er åbenbart for billigt for kommunerne at lade
patienterne ligge i stedet for at bygge ældreboliger. Det er
noget svineri at lade dem ligge på hospitalerne«, siger
sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik