Vikingemuseet efter stormfloden: Millionregning venter

Stormfloden, der fulgte efter Bodil i sidste måned, gik hårdt ud over museet i Roskilde.

Vægge, rockwool og gulve, der er lige til at smide ud, vand i el-systemerne og havarerede brand- og tyverialarmer.

Stormfloden, der fulgte efter stormen Bodil i sidste måned, er gået hårdt ud over Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og regningen kommer til at løbe op i mange millioner kroner, oplyser økonomidirektør Claus Christiansen.

- Det bliver dyrt. Renoveringen kommer til at koste flere millioner kroner, men hvor mange kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger han til Ritzau.

Den voldsomme vinterstorm pressede vandstanden i Roskilde Fjord op på et faretruende niveau. Vandet steg til knap to meter over det normale niveau. Museet blev omgivet af vand, der trængte ind i bygningerne.

Ingen skade på vikingeskibene

Heldigvis led vikingeskibene ikke skade. Et udrykningshold fra Nationalmuseet tog under stormen til Roskilde for at sætte plastikafskærmninger op omkring skibene.

- Det er kun selve bygningerne, der er hårdt beskadiget. De har stået under vand, så der er gulve, der skal op, vægge der skal brydes ned, rockwool og gipsplader der skal skiftes. Der er betonskader og vinduer, der er smadrede, siger økonomidirektøren.

Først om 14 dage regner museet med at have det fulde overblik over, hvad skaderne kommer til at koste. Om to måneder regner museet med at kunne genåbne sit bådværft, aktivitetscenter og café for offentligheden.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Skærmbillede 2021-01-11 kl. 14.26.40

Bjarke Ingels store vinterbader-projekt på Islands Brygge risikerer dødsstødet

Musik i Lejet

Populær musikfestival er optimistiske: "Det bliver den bedste udgave nogensinde"

sjælør station

Kakkel-vægge skal skabe tryghed omkring S-togsstationer

De Ukendte Danmarksmestre - trespring

playDanmarksmesteren i trespring springer ud som bobslædeatlet

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere