Tre mænd er anholdt efter skyderi på Frederiksberg.

En 27-årig mand blev kørt på hospitalet efter skyderi på Frederiksberg i København fredag aften.

- Vi har anholdt tre personer omkring midnat, som vi forventer vil blive fremstillet lørdag formiddag, siger vicepolitiinspektør Lau Thygesen til Ritzau.

- Vi kender ikke den enkeltes rolle, men de er alle mistænkt for at være en del af skyderiet, siger han.

Skuddene faldt klokken 20.17 ud for Finsensvej nummer 100, da to brødre kom gående.

Den ene af brødrene, en 27-årig, blev ramt af et strejfskud i baghovedet. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet.

En af de anholdte har forbindelse til bandemiljøet.

- Men det tyder ikke på, at skyderiet har noget med banden at gøre, siger Lau Thygesen.

Politiet undersøgte fredag aften gerningsstedet og afhørte et mindre antal vidner. Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt det var tilfældigt, at der netop blev skudt efter de to brødre med to serier af skud.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik