Tesfaye og Touborg deler næstformandspost.

Søvndal tager sidste stik: SF's landsledelse vælger Mattias Tesfaye og Mette Touborg som nye næstformænd i SF.

SF's landsledelse har valgt Mattias Tesfaye og Mette Touborg som nye næstformænd i SF.
Dermed fik Villy Søvndal og ledelsen i SF sin vilje med et kompromisforslag, som sender den hidtidige næstformand Meta Fuglsang ud i kulden.

Det sker, selvom Meta Fuglsang fik flest stemmer blandt de delegerede på landsmødet, da de skulle sammensætte landsledelsen.

Det er dog landsledelsen, der udpeger næstformændene, og her fik Mette Touborg 17 stemmer, Mattias Tesfaye 13 stemmer og Meta Fuglsang kun otte stemmer.

- Vi har valgt to gode næstformænd, og så har jeg ikke mere at sige til det. Jeg tror mange syntes, det var et svært valg, for det er det, når man har tre rigtig gode kandidater, siger en kortfattet Villy Søvndal.

Han vil ikke fortælle, hvem han selv stemte på.
- Det er en hemmelighed, siger Villy Søvndal.

De to spidskandidater, Tesfaye og Fuglsang, er lidt firkantet blevet udlagt som repræsentanter for hver sin politiske linje. Tesfaye for et arbejderparti med vægt på lønmodtagere - Fuglsang for et folkeparti, hvor der også er plads til de svageste og akademikerne.

Tesfaye er blevet set som Villy Søvndals foretrukne kandidat, mens Meta Fuglsang er populær i baglandet på baggrund af sit hidtidige arbejde som næstformand og blik for de svageste i samfundet.

Efter ugevis af spekulationer og intern diskussion om næstformandsposten i SF, meldte Lejreborgmester Mette Touborg og Mattias Tesfaye fredag ud, at de sammen ønsker at påtage sig den ombejlede opgave som næstformænd.

Det blev set som et kompromisforslag, der skulle få Mattias Tesfaye til at glide ned, efter han havde gjort sig upopulær i baglandet med flere skarpe meldinger op til landsmødet.
Mattias Tesfaye fik 184 stemmer ved afstemningen til Landsledelsen, mens Meta Fuglsang fik 224. Det betyder, at de to næstformandskandidater fik henholdsvis næstflest og flest stemmer i salen.

Til gengæld har kompromiskandidaten Mette Touborg kun fået 149 stemmer.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere