Større klinik for barnløse skal tiltrække dygtigere folk

Nu samles fertilitetsbehandlingen i Køge.

Ufrivilligt barnløse i Region Sjælland skal nu til Sjællands Universitetshospital i Køge, hvis de ønsker behandling.

Her er al fertilitetsbehandling samlet i en ny og på sigt større fertilitetsklinik.

Tidligere har det ellers været muligt at få fertilitetsbehandling i både Holbæk og Roskilde, men for at give regionens patienter bedre hjælp har man besluttet at samle kompetencerne, hedder det sig i en pressemeddelelse. 

Hver 6. par har problemer

Behovet for fertilitetsbehandling er stadig stigende.

Infertilitet er nu den hyppigste kroniske sygdom blandt 20-45 årige kvinder, og flere mænd har nedsat sædkvalitet. 

Næsten hver 6. par har således i dag problemer med at blive gravide. 

- Jeg håber på, at vi hele tiden kan give patienterne de bedste og mest effektive behandlinger baseret på de nyeste forskningsresultater. Og så håber jeg, at vi kan få et meget større internationalt samarbejde, der kan inspirere os og gøre os endnu bedre, lyder det fra lægelig leder Kathrine Birch Petersen.

Større afdeling tiltrækker dygtigere læger

Fremover vil der være et større fokus på at tilbyde mere individualiserede forløb, og som noget nyt vil man også kunne gøre mere for de kvinder, der efter gentagne forsøg ikke er blevet gravide. Fx ved at optimere kvindernes slimhinder, så de bedre kan modtage æggene.

Sygehusdirektøren på Sjællands Universitetshospital, Henrik Villadsen, er overbevist om, at en samlet regional fertilitetsklinik i Køge vil komme patienterne til gode:

- Når vi samler kompetencerne, får vi bedre muligheder for at forske og udvikle fertilitetsbehandlinger af høj international klasse. Vi vil også lettere kunne tiltrække de dygtige specialister og medarbejdere, vi har brug for til at tilbyde en bredere vifte af fertilitetsydelser, siger Henrik Villadsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Sundhedsmyndighedernes anden storskala-vaccinedag

Her er tre gode råd til at undgå kø til corona-vaccination

Adeas Care

Privathospital får påbud på grund af fejl og mangler

nadia ljungberg lodret

Vaccineret sygeplejerskes coronapas udløber måske snart: "Jeg savner klar besked"

40_percent

playKæmpe nødlager i Greve skal servicere hele EU med værnemidler

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere