Nedfaldet sten på tog ved Svanemøllen udløser kaos i myldretiden

En sten er faldet ned og har ramt et tog ved Svanemøllen Station. Det fører til aflysninger, forsinkelser og togbusser torsdag frem til klokken 21.

Opdatering klokken 18.50
DSB oplyser, at der igen kører S-tog mellem Svanemøllen og Hellerup. Frem til 20.30 kører der togbusser mellem Klampenborg og Hellerup. Der vil være længere rejsetid på flere S-tog. Kystbanetogene kører ikke mellem Østerport og Hellerup frem til klokken 23.
Opdatering klokken 18.30
Politiet oplyser, at undersøgelser har vist, at der ikke var tale om et stenkast, men om en sten, der er faldet af en vejbro og ned på toget.

En nedfaldet sten, der ramte et tog, påvirker torsdag togtrafikken og medfører aflyste tog frem til klokken 23.

Københavns Politi fik torsdag en anmeldelse om et muligt stenkast ved Svanemøllen Station, hvor et tog var blevet ramt.

Til TV 2 oplyser vagtchef Henrik Brix, at der er fundet et hul i et betonloft, hvor toget er kørt under.

Politiet er ved at undersøge, om det er der, stenen kom fra. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Efter klokken 18 oplyser politiet, at der ikke var tale om et stenkast, men om en sten, der var faldet ned fra en konstruktion og havde ramt toget.

Togtrafikken massivt påvirket af stenkast

Som følge af den nedfaldne sten og politiets arbejde ved stationen var S-togtrafikken indstillet mellem Svanemøllen og Hellerup og mellem Klampenborg og Svanemøllen i flere timer.

Det oplyste DSB på sin trafikinformationsside.

- Vi henviser til bus 1A mellem Svanemøllen og Hellerup. Der er bestilt Togbusser til at køre mellem Hellerup,  Svanemøllen og Klampenborg, meddelte DSB.

Banedanmark arbejder ved Hellerup Station torsdag aften.
Banedanmark arbejder ved Hellerup Station torsdag aften.
Foto: Local Eyes
Banedanmark arbejder ved Hellerup Station torsdag aften.
Banedanmark arbejder ved Hellerup Station torsdag aften.
Foto: Local Eyes

Kystbanen og Øresundsbanen også ramt

Samtidig er både Kystbanen og Øresundsbanen påvirket af hændelsen ved Svanemøllen.

Kystbanetogene mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup Station er aflyst, mens der generelt er færre tog på både Kyst- og Øresundsbanen, oplyser DSB.

- Vi henviser til S-tog mellem København H og Svanemøllen og linje 1A eller togbusser mellem Hellerup og Svanemøllen, skriver DSB.

Togene på Kystbanen kører mellem Hellerup og Helsingør hvert 20. minut med stop ved alle stationer. Der kører tog hvert 20. minut mellem København H og Malmø.

DSB regner med, at togene kører som normalt efter klokken 23.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik