Stadigt flere ryger på tvangsauktion

Antallet af tvangsauktioner fortsætter støt med at stige og er nu fordoblet i forhold til samme tidspunkt sidste år og på sit højeste siden februar 1995.

Kurven for antallet af tvangsauktioner har det seneste år været støt stigende. Mere end dobbelt så mange boligejere røg på tvangsauktion i marts i år sammenlignet med marts sidste år.

Niveauet er nu det højeste siden februar 1995.

I marts nåede tallet op på 514, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. I forhold til februar er der tale om pæn yderligere stigning på ni procent.

I Region Sjælland er antallet af tvangsauktioner fordoblet på et år. Kun i Nordjylland har der været færre tvangsauktioner i forhold til samme måned året før.

Blandt de hårdt ramte er landmænd. Antallet af tvangsauktioner over landbrugsejendomme er tredoblet på et år. Det konkrete antal ligger dog lavt i forhold til andre kategorier.

For både enfamiliehuse og ejerlejligheder er antallet af tvangsauktioner mere end fordoblet i forhold til marts 2009.

Set over en lang årrække er antallet af tvangsauktioner fortsat lavt i forhold til de meget høje niveauer, der blev nået i begyndelsen af 1980'erne og igen først i 1990'erne. Da nåede man over 1600 tvangsauktioner om måneden.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

hjemløs

Hus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

rungsted havn

Medarbejder sendt hjem efter sag om svindel i Rungsted Havn

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere