Slut med kommunal sol i Roskilde

De kommunale sole slukkes en efter en. Nu er det også slut med kommunal solbadning i Roskilde. Efter en times heftig debat vedtog byrådet med stemmerne 15 mod 14 onsdag aften at lukke for solariet i Roskilde Badet, oplyser P4 København.

Peter Madsen fra Venstre står bag forslaget og er glad for, at
det lykkedes at få lukket for den kommunale cancer-grill:
- Det synes vi jo er et godt skridt i retning af at forebygge
hudkræft og dermed en lille sejr for folkesundheden, siger han.

Det er borgmester Poul Lindor Nielsen fra Socialdemokratiet
ikke enig i.
Han ville gerne have beholdt det kommunale solarium:
- Jeg tror gerne, at går man for meget i solarium kan det give
hudkræft på længere sigt. Men jeg tror også, man skal holde det
op imod, at hvis man kan få et bedre liv ved at synes, at man
bliver lidt flottere ved at være brun via et solarium, så giv
dog folk den mulighed, siger Poul Lindor til P4 København. Men
borgerne i Roskilde må altså vinke farvel til solariet i
Roskilde Badet.
Det samme er allerede sket i Hvidovre og Kalundborg kommuner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik