Skøjtebanerne forvandles til plastik

Om ganske få år vil der sandsynligvis ikke længere være is på skøjtebanen på Kongens Nytorv og de 40 andre byer i landet, som har udendørs skøjtebaner. Det skriver metroXpress.

Lokale- og
Anlægsfonden (LOA-fonden) vil snart kræve, at skøjtebanerne skal
være lavet af plastik eller andre miljøvenlige materialer.»Om få
år vil de baner, som vi giver støtte til, se helt anderledes ud.
Det er ikke muligt at forestille sig, at vi vil støtte de baner,
som man kan se i dag. Vintrene er blevet varmere. Det har gjort
CO2-udledningen meget større for at skabe isen, men det lægger
et større pres på klimaet,« siger Torben Frø- lich, der er
direktør for LOA-fonden.Politikerne er meget af­hængige af
støtten fra LOA-fonden, der dækker omkring halvdelen af
udgifterne ved indkøb af banerne, der i gennemsnit koster 10
millioner kroner.I Helsingør åbner man i morgen Danmarks
aller­før­ste miljøvenlige skøjtebane. Her er isen skiftet ud
med pla­stik.»En gammeldags isskøjtebane står og blæser CO2
direkte ud i atmosfæren. Det kan man simpelthen ikke forsvare
mere, når man tænker på vores børns fremtid. Plastikken er
næsten lige så glat som is. Samtidig er der den fordel, at den
også kan bruges om sommeren,« siger citychef Birgitte Berg fra
erhvervsorganisationen Udvikling Nord, som står bag ba­nen til
byens borgere til metroXpress.Alene skøjtebanen på Kongens
Nytorv med 2.000 kvadratmeter is bruger og udleder lige så meget
strøm og CO2, som det der svarer til 14 parcelhuses forbrug på
et helt år. Derudover har Kø­benhavns Kommune to an­dre mobile
skøjtebaner på i alt 5.000 kvadratmeter.Politikerne venter på,
at plastik-mulighederne bliver bedre.»Skøjtebaner af plastik kan
være en god idé, når teknikken er moden. Så vidt jeg er
orienteret, kniber det imidlertid stadig. Lidt ligesom da de
første kunstgræsbaner til fodbold kom frem og absolut ikke var
nogen succes. Men hvis, eller måske når, der om nogle år dukker
en acceptabel løsning til skøjtebaner med kunstig is op, vil vi
da overveje det seriøst. Det vil jo også gøre os lidt mere
uaf­hængige af frostvejr til glæde for skøjteløberne,« siger
kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) til metroXpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik