Sindssyg mand dømt til anbringelse for drab på sin mor

På grund af sindssyge dømmes en 21-årig mand til psykiatrisk anbringelse for at have dræbt sin mor i april.

I april slog en i dag 21-årig mand sin mor ihjel i familiens hjem i Høje Gladsaxe. Sønnen var sindssyg, og han har nu fået sin dom.

Retten i Glostrup har torsdag idømt den 21-årige mand til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

- Det er en dybt tragisk sag. Sønnen er syg, og moderen blev kun 42 år, siger Helene Brædder, der er anklager ved Københavns Vestegns Politi, i en pressemeddelelse.

Manden har erkendt, at han stak sin mor ihjel med en kniv, og har valgt ikke at anke dommen til Østre Landsret.

Det var om eftermiddagen den 16. april, at kvinden blev dræbt i sit hjem. Sønnen blev efterfølgende efterlyst offentligt og blev dagen efter anholdt i Aarhus.

Ved anholdelsen var sønnen stadig i besiddelse af den kniv, som han brugte til at slå moren ihjel med.

I drabssager bliver den sigtede altid mentalundersøgt, og i denne sag er lægerne nået frem til, at sønnen er sindssyg.

Ifølge straffeloven kan sindssyge personer ikke straffes. Dog kan de stilles til ansvar for deres ugerninger, men det sker i form af såkaldte foranstaltninger - i dette tilfælde en anbringelsesdom.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Knivstikkeri Nørrebro

24-årig stukket ned i København

Brand på nørrebrogade

Slikbutik i flammer: Politi undersøger sammenhæng med brand i rockerborg

Lastbil sløret

Kvinde førte politiet på sporet af drønulovlig lastbil – nu får hun ros

Retten i Helsingør

15-årig dreng fængslet for voldtægt i Nordsjælland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere