Du kan se listen nederst i artiklen
Der er økonomiske tømmermænd dagen derpå hos flere af vores borgmestre, efter forhandlingerne om en reform af udligningsordningen i går brød sammen i Folketinget.
Håbet var ellers en ny og mere nådig ordning over for hovedstadskommunerne, der allerede sender 13,3 milliarder kroner ud i landet.
Men en reform kan nu først komme på tale efter næste valg, lyder meldingen fra Christiansborg, og det gør altså flere steder regningen endnu større.
Det er den største regning, jeg har oplevet i mine 25 år som borgmester
Tallene i oversigten nedenfor er Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn af udligningen for 2019, der endeligt gøres op til sommer.
De indebærer dels effekten ved Danmarks Statistiks nye opgørelse af indvandreres uddannelsesbaggrund samt de tilpasninger af udligningen, der fik virkning fra 2016.
”Det er topmålet af vanvid”
Ekstraregningen vokser mest i Københavns Kommune med 539 millioner kroner årligt, mens udligningen målt pr. borger slår hårdest igennem i Gentofte, hvor udligningen stiger med 186 millioner kroner.
- Det er den største regning, jeg har oplevet i mine 25 år som borgmester. Jeg har det skidt med det på mine egne og mine borgeres vegne. At de skal af med så mange penge på et helt urimeligt og nærmest absurd niveau, siger Gentoftes borgmester Hans Toft, Kons.
Også i Furesø skal kommunen ekstra til lommerne med en samlet stigning på 44 millioner. Så en svær manøvre venter, når pengene skal findes på næste års budget, der skal ligge klar til november.
Kombinationen mellem færre penge og flere børn og ældre kan man ikke håndtere, uden det kan mærkes på serviceniveauet.
- Kombinationen mellem færre penge og flere børn og ældre kan man ikke håndtere, uden det kan mærkes på det serviceniveau, vi kan tilbyde borgerne, og det er brandærgerligt.
- Der er to veje at gå. Enten at hæve skatten eller reducere serviceniveauet, og skal vi reducere serviceniveauet, er det ganske alvorlige sager, lyder det fra Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen, Soc.dem.
Men skal pengene findes via skattestigninger frem for nedskæringer, står borgmestrene med en ny hovedpine.
For hæver man skatten, udløser det formentlig sanktioner fra staten - og i Gentoftes tilfælde vil det også øge udligningen yderligere.
Så for at finde de 186 millioner, skal skatten sættes i vejret med 651 millioner kroner, viser kommunens beregninger.
- At Gentofte Kommunes borgere skal betale sanktion til staten, for at vi finansierer andre kommuners velfærd, det er topmålet af vanvid.
- Men der er tale om så store beløb her, at hvis vi lod det få fuld effekt på serviceniveauet, ville det blive en ren og skær massakre, og det kommer ikke til at ske. Derfor er der ingen tvivl om, at skatten kommer i spil, siger Hans Toft.
Selvom hovedstadsborgmestrenes kamp for en ny udligningsreform på den korte bane synes tabt, så giver de ikke op. Nu vil de i stedet appellere til Folketinget om forskellige kompensationer, så ekstraregningen ikke slår helt så hårdt.
(Beløbene i grafikken er angivet i millioner kroner)
(Grafik: Mia Cassens)
