Sælger graviditetstest til mænd

Ferle Produkter i Hellebæk sælger flere graviditetstest til mænd end til kvinder. Testen kan bruges som grovscreening for anabole steroider, og især unge mænd bryder sig ikke om at tisse sig til blå streger på testen.

Narkotikatest og rådgivningsfirmaet Ferle Produkter,
som holder til på Hellebæk Klædefabrik, har gennem mange år
solgt graviditetstest til blandt andet forskellige typer
behandlingshjem. Her anvender man testen til at grovscreene
mandlige klienter for et eventuelt misbrug af anabole steroider.
- Omkring 70 procent af vores salg af gravidetstest bliver
anvendt af mænd. Dem der tager anabole steroider, tager også et
sidepræparat, som er det graviditetstesten slår ud på. Det er
ikke en 100 procent sikker metode, men en slags grovscreening,
som kan indikere, om der er grund til at foretage en test for
anabole steroider, siger Hardy Djurhuus, direktør for Ferle
Produkter.Har en præventiv sidegevinst Udover at kunne bruges
som en grovscreening for anabole steroider er der også i flere
tilfælde en præventiv sidegevinst ved at anvende graviditetstest
på mænd.- Det er tit svært at trænge igennem med et budskab om,
hvor farlige anabole steroider er i de miljøer, hvor man tager
hormoner. Hvis en ung mand oplever at slå ud på en
graviditetstest, fordi han tager anabole steroider, så virker
det mange gange mere afskrækkende, fordi det viser, at der sker
en helt konkret fysisk ændring i kroppen. Det er den
tilbagemelding, jeg ind imellem får fra vores kunder, siger
Hardy Djurhuus.Årsagen til at flere behandlingshjem har fået
øjnene op for at bruge graviditetstest til at spore misbrug af
anabole steroider med, skyldes det netværk som Ferle Produkter
har bygget op gennem mange års virke som blandt andet konsulent-
og foredragsvirksomhed.- Det er ikke noget, vi reklamerer med,
men noget som de, der køber graviditetstestene, er blevet
opmærksomme på gennem nogle af de foredrag, vi holder, siger
Hardy Djurhuus.Hellebækvirksomhedens salg af graviditetstest
udgør kun en lille procentdel af Ferle Produkters samlede salg,
som primært tager udgangspunkt i salg af narkotikatest og
konsulenttjenesteydelser på stofmisbrugsområdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik