Så mange er sendt hjem på lønkompensation i din kommune

Tre kommuner i Lorryland indtager toppen på listen over løndmodtagere, der får tilskud fra staten på grund af corona-epidemien.

Det vakte international genklang, da den danske regering og Folketinget efter coronakrisens udbrud vedtog støtteordninger, der skal bevare danske lønmodtageres forbindelse til arbejdsmarkedet.

Tanken var -  og er - at virksomheder kan sende medarbejdere hjem - og hvis de ikke afskediger dem, kan de få lønkompensation fra det offentlige.

Formålet med det er, at lønmodtagerene dermed omgående kan vende tilbage til deres virksomheder, når erhvervslivets hjul igen kommer op i omdrejninger. Dermed slipper virksomhederne for at skulle bruge tid og penge på at søge og uddanne nye medarbejdere.

Staten betaler for et tryk på pauseknappen og vinder på, at trykket på startknappen ikke hænger sammen med en langsom start.

Tårnby, Dragør og Brøndby

Nu har Beskæftigelsesministeriet opgjort, hvor i landet, der trækkes mest på lønkompensationsordningen. Og det er tre kommuner fra Lorryland, der besætter både første-, anden- og tredjepladserne på listen.

I hele landet var der den 11. maj i alt 170.283 lønkompenserede arbejdstagere. Det svarer til 9,3 procent af arbejdsstyrken. Men ser man på de enkelte kommuner, er der stor forskel på, hvor stor andelen af lønkompenserede er.

Toppen af listen indtages af Tårnby Kommune, hvor 14,3 procent af lønmodtagerne får kompensation. Herefter kommer Dragør med 12,3 procent og Brøndby med 12 procent. Når Tårnby og Dragør topper listen, hænger det sandsynligvis sammen med, at de to kommuner har en høj andel af borgere, der arbejder i Københavns Lufthavn, der som bekendt ligger stort set stille på grund af krisen.

Her er der færrest

Nederst på listen i Lorryland finder man Allerød, hvor 6,4 procent af lønmodtagerne i det private erhvervsliv får kompensation. Den absolutte "bund"-placering indehaves af Kalundborg, hvor 4,7 procent af lønmodtagerne får kompensation.

På kortet herunder kan du klikke dig rundt i de enkelte kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde og se, hvor hvor mange borgere, der er tale om i de respektive kommuner.

Sådan fungerer lønkompensation

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Remdesivir

Hospital tilbyder ældre coronasmittede forebyggende behandling

Fly Emirates Dubai

Kastrup rammes igen: Flyveforbud fra Dubai forlænges

Kasper Melchior Vinther

Sygeplejersker knokler: Tandlæger og konsulenter må hjælpe til på coronaafsnit

hjemløs

playRegion H: "Vi er klar til at vaccinere de udsatte, når vaccinerne lander"

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere