Rift om nye havnearealer i Køge

Køge Havn har allerede lejet 80 procent af arealerne ud i den 40.000 kvadratmeter store havneudvidelse, som netop er sat i gang og tidligst forventes at kunne tages i brug om fem-syv år.

- Det er overvældende. Vi har afsat 80 procent af en vare, der
først er på hylden om fem-syv år, så det er meget
tilfredsstillende, siger direktør for Køge Havn, Thomas Elm
Kampmann.
Han vurderer, at havnenes beliggenhed og sammenhæng med
Skandinavisk Transport Center er afgørende for den store
interesse.
- Alle de lastbiler, som ender på havnen, de udnytter også
Skandinavisk Transport Center. Så man er ret sikker på at få en
returlast med fra Køge, og på den måde bliver transporten
billigere, siger Thomas Elm Kampmann, der også melder alt
udsolgt på de 320.000 kvadratmeter eksisterende havnearealer i
Køge.
I danske erhvervshavnes interesseorganisation, Danske Havne,
er der ingen overraskelse over den store interesse for Køges nye
havn.
- Køge har det, andre byer i landet er ved at udvikle, og det
er et både vådt og tørt transportcenter, siger sekretariatschef
i Danske Havne, Tom Elmer Christensen, der dermed henviser til
Køge Havns sammenhæng med Skandinavisk Transport Center.-
Samtidig er beliggenheden i Køge god, for havnene i København og
Malmø snævrer forretningerne ind og satser meget på blandt andet
autotransport og krydstogter, og dermed ligger Køge sammen med
Hundested og Kalundborg perfekt til at forsyne hovedstaden med
varer og gods, siger Tom Elmer Christensen.
Han peger på, at der i Danmark i øjeblikket mangler
havnekapacitet til trods for, at de danske erhvervshavne i
øjeblikket er i gang med en samlet udvidelse på 25 procent.
- Selvom der er finanskrise, så er der ingen havne, der har
stoppet deres udvidelser. Det viser, at vi er bagefter med
efterspørgslen, siger Tom Elmer Christensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik