Tallene fremgår af den statistik over politiets gerninger i
2007, som Rigspolitiet offentliggør tirsdag. Og tallene
overrasker ikke vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch fra
Københavns Politi, der er storleverandør til statistikken:
»Folks autoritetstro er for nedadgående, og de unge er
ligeglade med politiet. Hvor vi tidligere kunne hæve stemmen, og
så passerede folk gaden, opfatter de nærmest en sådan besked som
et forhandlingsoplæg«, siger Flemming Steen Munch til
Politiken.
Flemming Steen Munch siger, at det givet bidrager til
statistikken, at der har været ballade ved rydningen af
Ungdomshuset i 2007 og hændelser ved de mange
torsdagsdemonstrationer. Yderligere har der været en del ballade
efter fodboldkampe.
Politiets brug af skydevåben i 2007 foreligger endnu ikke i
statistikken, skriver Politiken.