Personale på skolerne skal kviktestes to gange ugentligt

Justitisminister Nick Hækkerup kalder det for afgørende, at personalet på landets skoler gør brug af tilbuddet om kviktest, så genåbningen af landet kan foregå så forsvarligt som muligt.

Når skolerne genåbner for de mindste klasser fra mandag den 8. februar, begynder kommunerne arbejdet med løbende at kvikteste lærere, pædagoger, skoleledere og øvrige faggrupper på skoler.

Endvidere opfordres personalet til at få taget en PCR-test, inden genåbningen.

Det skriver KL i en pressemeddelelse.

- Vores medarbejdere skal kunne gå trygt på arbejde. Og forældre og elever skal være sikre på, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at møde op. Derfor er det vigtigt, at vi får en god model for test af personalet på skolerne, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Han slår fast, at der er rigtig meget, der skal på plads både logistisk og oplæringsmæssigt, inden man kan gå helt i gang med at teste, men der arbejdes på højtryk for at få det op at stå til næsten uge.

Afgørende at tilbud bruges

Kviktest af personalet på skolerne bliver foretaget på skolen, og det vil være frivilligt for lærere, pædagoger og andet personale at lade sig teste. Testning vil som udgangspunkt foregå i arbejdstiden eller i umiddelbar tilknytning hertil.

Det vil være kommunerne selv, der står for at foretage kviktestene. Arbejdet går derfor nu i gang med at få oplært personale til blandt andet at kunne pode, aflæse svar og indberette testsvar.

- Personalet på landets skoler vil blive tilbudt at blive kviktestet to gange om ugen. Det er et vigtigt værktøj til at bryde potentielle smittekæder hurtigt og dermed også et væsentligt element i den begrænsede genåbning, som vi nu heldigvis kan se frem til for de mindste skoleelever, siger justitsminister Nick Hækkerup.

Han mener, det er afgørende, at personalet på landets skoler gør brug af tilbuddet om kviktest, så genåbningen kan foregå så forsvarligt som muligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik