Kirsten Wangebo er 76 år og har en baggrund som skolelærer og specialunderviser. Som 65-årig forlod hun sit underviserjob og blev i stedet selvstændig, fordi hun var færdig med sit job, men ikke sit fag. De seneste ti år har hun derfor hjulpet skolelærere med at udvikle folkeskolebørnenes læseevner.
Marianne Rasmussen er 65 år og har arbejdet som pædagog siden 1980, ligesom hun i en årrække har været tillidsmand. Nu forlader hun sit job i en selvejende københavnerinstitution og bliver efterlønner af samme årsag som Kirsten Wangebo i sin tid: Hun har fået nok. Ikke af sit fag, men af arbejdspres og -forhold.
Men i disse dage kommer der et jobtilbud til efterlønneren og pensionisten, der kan vise sig at være interessant - eller måske det stikmodsatte.
Pædagogerne trak et kæmpe læs under corona, og de kan ikke holde til mere. Tvinger vi dem til at tage endnu en tjans, bryder systemet sammen
Så mange som 100.000 ukrainske flygtninge forventes at komme til Danmark, og 12.000 har allerede søgt om ophold efter særloven, der lader dem indlemme i det danske samfund med det sammen, fremfor at skulle igennem asylsystemet som andre flygtninge.
Og det betyder rigtig mange nye børn i skoler og institutioner landet over.
Derfor foreslår pædagogernes landsforening BUPL og Danmarks Lærerforening, at landets institutioner, fritidshjem og skoler får hjælp fra pensionerede fagfolk.
Og hverken Kirsten Wangebo eller Marianne Rasmussen er afvisende - hvis de rigtige omstændigheder er til stede. Men mere om det senere.
- Tvinger vi dem til at tage endnu en tjans, bryder systemet sammen
Før krigen i Ukraine var der allerede et kæmpe behov for flere lærere og pædagoger.
Knap 12.000 pædagoger har de seneste år forladt faget, mens hver femte underviser i folkeskolen ikke er uddannet lærer. Og med de mange flygtninge, der skal integreres, lægger det yderligere pres på fagfolkene, der forvejen er hårdt spændt for.
- Pædagogerne trak et kæmpe læs under corona, og de kan ikke holde til mere. Tvinger vi dem til at tage endnu en tjans, bryder systemet sammen, siger Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden til TV 2 Lorry.
Hun henviser til, at institutionerne holdt åbent under Covid-19 pandemien med tårnhøjt sygefravær og arbejdspres som konsekvens.
- Dengang var det vigtigere at passe på virksomhederne end på pædagogerne, og det kan mærkes i dag. Pædagogerne har fået nok, siger Henriette Brockdorff og fortsætter:
- Hvis de ikke får noget hjælp ude i institutionerne, kan jeg derfor være alvorligt bange for, at vi vil opleve en endnu større pædagogflugt.
Og det er her, hvor forslaget om de pensionerede pædagoger kommer ind i billedet.
For med deres faglighed og erfaring kan de udfylde et vigtigt hul.
Lærerforening ser muligheder - og én stor begrænsning
Derfor kan man også i Danmarks Lærerforening se fidusen ved at invitere - fordi det selvfølgelig skal være frivilligt - pensionerede lærere tilbage i skolesystemet.
- Vi har brug for kvalificerede kræfter, og her kan både pensionerede lærere og lærerstuderende vise sig at være en kæmpe hjælp, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, der både kan se de pensionerede lærere og lærerstuderende gå ind og aflaste:
- Man kunne forestille sig danskundervisning og tosprogsklasser - men opgaverne er endnu ikke definerede. Det behøver ikke nødvendigvis være de ukrainske børn, som de pensionerede lærere skal hjælpe. Det vigtigste er, at det selvfølgelig er frivilligt, og at de ikke bliver modregnet i deres pension.
Jeg kunne godt overveje at gå tilbage, hvis det specifikt var for at arbejde med de ukrainske børn
For der er et problem.
Og det er et loft på 122.004 kroner for, hvor meget man må arbejde som folkepensionist.
Derfor ser begge fagforbund det gerne fjernet. Det bliver det nemlig alligevel 1.januar 2023, så som begge repræsentanter siger: "hvorfor så ikke fremrykke det, så man kan være klar til det ekstraordinære pres."
Ældresagen: Fjern loftet over pensionen
I et skriftligt svar til TV2 Lorry lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen "er i fuld gang med at se på initiativer, som kan ruste os endnu bedre til modtagelsen af ukrainerne – både voksne, børn og unge."
Men han tilføjer også, at han på nuværende tidspunkt ikke kan sige, hvad det vil indebære. Altså om man for eksempel fjerner loftet.
Mens man i Kommunernes Landsforening (KL) bakker op om BUPL's forslag, opfordrer Ældresagen på det kraftigste regeringen til at fjerne loftet allerede nu.
- Det skal afskaffes, siger politisk konsulent i Ældresagen, Thomas Holberg, til TV 2 Lorry:
- Det bliver ikke en ekstra udgift for Statskassen, mens det giver de seniorer, der kunne tænke sig det, mulighed for at genoptage deres arbejdsliv.
Det er nemlig langt fra alle af Ældresagens 920.000 medlemmer, der gik glad på pension.
I en rundspørge blandt medlemmerne har eksempelvis en tredjedel af respondenterne svaret, at de føler, at de gik på pension eller efterløn for tidligt, mens 15 procent følte sig tvunget til at gå.
Årsagerne er alt fra fyringer til almen fortrydelse og nedslidthed, men kan altså også samtidig indikere, at der er nogen, som kunne have lyst til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de fik muligheden.
- Seniorerne vil gerne arbejde, men det skal give mening og passe ind i den enkeltes liv. Det betyder, at de måske savner noget at lave om morgenen, og derfor godt gider at modtage børn i en institution, men at de omvendt ikke gider at arbejde 8-16 i det samme job som før de blev pensioneret, siger Thomas Holberg:
- Derfor vil det give mening, hvis det offentlige begynder at tænke i det her. Men det kræver, at de tænker kreativt og anderledes. For lige nu er der 35.000 stillinger slået op, og kun 22 af dem henvender sig til seniorer.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Fagfolkene vil overveje det - men på særlige vilkår
Og her rammer Ældresagen hovedet på sømmet med den bekymring, som Kirsten Wangebo og Marianne Rasmussen har.
For 40 år som henholdsvis lærer og pædagog har sat sine spor hos begge.
- Jeg kunne godt overveje at gå tilbage, hvis det specifikt var for at arbejde med de ukrainske børn, siger Kirsten Wangebo, som er ekspert i at undervise børn, der har svært ved at læse, at læse.
- Det kunne være meningsfuldt, hvis det var den rigtige opgave såsom at undervise de ukrainske børn i dansk. Men jeg ville ikke gøre det, hvis det var for at genoptage almindelig undervisning.
Jeg kunne godt se mig undervise en modtagerklasse, hvor de ukrainske mødre hjalp til. Men spørgsmålet er, hvad det er, de har tænkt sig, at vi skal?
Det samme lyder fra Marianne Rasmussen.
- Jeg går på efterløn nu, fordi jeg er dødtræt af urimelige arbejdsvilkår. For 40 år siden arbejdede jeg med pædagogik - i dag bruger jeg mest tid på papirarbejde. Samtidig er der et kæmpe arbejdspres og en inklusionspolitik, som har gjort arbejdet svært, siger Marianne Rasmussen:
- Så jeg vil egentlig sige, at jeg har lyst, hvis det er en modtagerklasse, og jeg ikke bliver modregnet på min efterløn. Men ikke, hvis de ukrainske børn skal integreres i institutionerne direkte, fordi jeg ikke tror på, at det er den rette løsning.
Vil hverve via brev til tidligere pædagoger
I 1995, mod slutningen af borgerkrigen i nu Ex-Jugoslavien, var Kirsten Wangebo i Sarajevo med Røde Kors. Og som hun siger, har hun derfor lugtet til krig og forestiller sig, at det må være noget lignende, som ukrainerne kommer fra.
- Hvad flygtningene går igennem, er svært at forestille sig, og det stiller krav til institutioner og skoler. Så jeg synes, at det vil være en god idé, hvis man laver et samarbejde, hvor man også får nogle af de ukrainske kvinder involveret. De har en menneskelig baggrund, men kan også have en faglig baggrund, som vil give mening, siger Kirsten Wangebo, som opfordrer til, at man matcher de pensionerede fagfolk med opgaver, hvor de har ekspertise:
- Det vil give os mulighed for at gøre en forskel, og det var det, som kunne få mig til at overveje at undervise igen. Faktisk ser jeg det som en slags borgeropligt, en humanitær opgave, og jeg ville gøre det med stor glæde.
Marianne Rasmussen bakker op.
- Mit engelske er ikke ret godt, og jeg taler ikke ukrainsk. Til gengæld kan jeg en masse med krop, bevægelse og musik, som jo er et universelt sprog. Så jeg kunne godt se mig undervise en modtagerklasse, hvor de ukrainske mødre hjalp til. Men spørgsmålet er, hvad det er, de har tænkt sig, at vi skal? Det er afgørende at få på plads, før jeg vil overveje det.
Efter påske får 14.000 tidligere pædagoger mellem 60 og 72 år et brev fra BUPL, hvor fagforeningen opfordrer dem til at melde sig til et korps af pensionerede pædagoger.
3.700 af dem befinder sig i Hovedstaden og omegn samt Nordsjælland.
Der er dog ikke som sådan en aldersgrænse på for at melde sig. Så skulle du være over 72 år og have lyst til at genoptage dit arbejdsliv, hører BUPL også gerne fra dig.
