Pendlertalsmand til bilister: Sådan hjælper du de strandede passagerer

For at undgå for mange biler på vejene efter arbejdsnedlæggelse, opfordrer pendlertalsmand nu til samkørsel.

Mandag morgen er togtrafikken på hele Sjælland lammet, og DSB-kunder kan se frem til mange besværligheder ved at transportere sig til og måske også fra arbejde.

Kystbanens pendlertalsmand, Michael Randropp, opfordrer derfor alle bilister til at køre forbi den nærmeste togstation for at samle folk op, der har gået forgæves til et tog. 

- Min appel til alle bilister, der kører ind til byen er: Tag nu nogle passagerer med, så vejene ikke bliver proppet endnu mere til. Jeg ved godt, man kan blive forsinket, men det hjælper, siger Michael Randropp til TV 2 Lorry.

Samler hinanden op

I Kystbanen Live, der er en Facebook-gruppe for kystbanependlere med omkring 6000 medlemmer, er folk allerede godt i gang med at hjælpe hinanden på vej til arbejde, siger talsmanden. 

- Folk er begyndt at samle hinanden op. Der er opslag i gruppen, hvor der bliver arrangeret samkørsel. Pladserne i bilerne bliver hurtigt solgt. Det er godt, vi kan det i gruppen, men der er jo mange, der har brug for hjælp, siger han. 

Det vides ikke, om lokomotivførerne i DSB genoptager arbejdet senere mandag. Ifølge løbesedler, der bliver delt ud på blandt Københavns Hovedbanegård, vil arbejdet blive genoptaget omkring klokken 15.

DSB opfordrer kunder til at søge mod bus og metro. Informationschef, Tony Bispeskov, understreger, at rejsetidsgarantien fortsat gælder. 

Uenige om tillidsfolk

Arbejdsnedlæggelsen er den nyeste udvikling i en langstrakt strid mellem DSB og lokomotivførerne. Det hele begyndte, da DSB i december 2017 meldte sig ind i Dansk Industri. Man løsrev sig dermed fra de statslige overenskomster. 

Derefter opsagde DSB en række lokalaftaler om arbejdstid, og der bliver nu forhandlet om nye aftaler. 

DSB vil også have lang færre tillidsfolk, end tilfældet er i dag. Dansk Jernbaneforbund, der organiserer lokomotivførerne, gik med til at gå fra 99 til 41 tillidsfolk. Den aftale skulle have trådt i kraft mandag.

Men fordi forhandlingerne om de øvrige arbejdsvilkår ikke er færdige endnu, vil Dansk Jernbaneforbund ikke skrive under på aftalen om færre tillidsfolk. 

Her ses de strejkende på Københavns Hovedbanegård:

Arbejdsnedlæggelse mandag morgen. Her på Københavns Hovedbanegård.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik