Ørne søger mod kysterne efter hård vinter

Den hårde vinter har fået ørnene til at søge mod åbent vand ved kysterne for at finde føde, viser dugfrisk ørnetælling af Dansk Ornitologisk Forening.

Bor du ved de danske kyster, bør du holde ekstra godt øje med en stor rovfugl med kraftige næb og klør. Det er nemlig på disse kanter, at ørnene i særlig grad befinder sig for tiden.

Det afslører Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) landsdækkende vintertælling af ørne, der netop er blevet foretaget. Af de 191 havørn og syv kongeørne, der blev registreret landet over, har langt de fleste således søgt mod kysterne, hvor der er åbent vand og dermed mulighed for at finde føde.

Observationerne står i kontrast til det normale billede under mere milde vintre end den, vi har oplevet i år. Her holder ørnene i højere grad til ved store søer, fjorde og vige.

- For eksempel er det påfaldende, at Maribo-søerne på Lolland, som traditionelt er Danmarks bedste enkeltområde for havørne, tiltrækker færre ørne end normalt denne vinter, siger Lennart Pedersen, der leder Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn, som har til formål at beskytte Danmarks bestand af ørne.

Han fortsætter:

- Til gengæld er der overraskende mange ørne i Nordsjælland og ved Isefjorden og Roskilde Fjord, hvor der er våger og stræder med stærk strøm og åbent vand.

I Dansk Ornitologisk Forening er man generelt overrasket over, at de mere end 300 fugletællere har registreret så mange ørne, som tilfældet er.

- Vinterens tal er overraskende højt. Vi havde nok forventet en form for kuldeflugt, hvor nogle af ørnene flyver ud af landet. Men havørnene er tilsyneladende blevet i Danmark, de har bare fordelt sig anderledes end i milde vintre, siger Lennart Pedersen.

Det hører med til historien, at fugletællerne har haft besvær med at få tjekket alle afkroge af landet, så der kan godt være endnu flere ørne i Danmark netop nu.

Det er femte år i træk, at foreningen tæller ørne.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

def_thumb,50_percent

playGodhavnsdreng vil donere sine erstatningspenge: - Det er penge til børnene

20210113-131730-5-1920x1280we

Kan tage flere dage: 100.000 borgere skal fortsat koge vandet

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere