Oplev naturen: Sådan laver du dit eget terrarie og fjerpen

Skoven er et yndet udflugtssted. Kom med biologen Jakob Bredsdorff Fredriksen på skovtur og se, hvordan man laver sit eget terrarie og en fjerpen.

Med efterårets komme begynder træernes blade snart at skifte farve. Og bladene kan eksempelvis bruges til at lave sit eget terrarie, hvor der blandt andet kan bo bænkebidere, skarnbasser og skolopendre. 

Ifølge Jakob Bredsdorff Fredriksen, der er biolog i WWF Verdensnaturfonden, kan man let lave sit eget terrarie - eksempelvis at medbringe en gennemsigtig plastikkasse, når man skal en tur i skoven.

Herfra er det bare at samle sammen.

- Vi skal have lidt bundmateriale, som dyrene kan kravle rundt på. Men der skal helst ikke være alt for meget, så man også kan finde dyrene, siger Jakob Bredsdorff Fredriksen.

Når bunden af kassen er fyldt med en tilpas mængde jord, mos, blade og grene, kan den første beboer - i dag en rovbille - flytte ind. Og den har en noget interessant forsvarsmekanisme.

Rovbillen forsvarer sig med duftkirtler på halen, hvis den føler sig truet.
Rovbillen forsvarer sig med duftkirtler på halen, hvis den føler sig truet.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

- Når man forstyrrer den, vipper den op med baghalen, og det er fordi, den har nogle duftkirtler omme i halen. På den måde, kan den skræmme dyr, der vil spise den, væk. 

Rovbillen er dog ikke farlig for mennesker.

Hvis man gerne vil beholde sit terrarie i flere dage, er det godt at fugte bunden med en lille kop vand eller en forstøver - dog ikke så meget at bunden oversvømmes.

De mest almindelige terrarie-egnede dyr fra skovbunden


Og hvis man følger de gode råd, er der ifølge biologen ikke så meget, der kan gå galt.

- Hele hemmeligheden er jo i virkeligheden bare at komme ud i skoven sammen med sine børn og få samlet sammen, siger han og uddyber:

- Og man kan lave det, lige som man har lyst til. Man skal selvfølgelig bare huske at slippe dyrene ud igen der, hvor man har fundet dem, siger han til TV 2 Lorry.

De små gevækster på bladene

En anden ting, man hyppigt finder i skovbunden, er blade med små gevækster på. Det kan umiddelbart ligne, at der er tale om en træsygdom ved første øjekast, men Jakob Bredsdorff Fredriksen fortæller, at der i virkeligheden er tale om noget helt andet og faktisk rigtig smart.

- Det er galhvepse, der lægger deres æg på bladene, og så udskiller larverne nogle enzymer, som får bladet til at bygge en lille skal rundt om, siger han og fortsætter:

- Det er jo supersmart, for så har den både mad indeni i form af næringsrigt væv og så en lille beskyttende skal rundt om.

Der findes dog også andre galler såsom kartoffelgaller eller galmyg.

Knapgaller er blot en af mange slags galler og er altså ikke et tegn på sygdom i træet.
Knapgaller er blot en af mange slags galler og er altså ikke et tegn på sygdom i træet.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Lav din egen fjerpen 

En anden ting, man hyppigt finder i skoven, er fjer fra forskellige fugle. 

Med en hobbykniv og en smule blæk kan man hurtigt lave sin egen fjerpen ved blot af lave et skråt snit i fjeren.

Med blot et enkelt snit kan man lave sin egen fjerpen af en fjer fundet i skoven.
Med blot et enkelt snit kan man lave sin egen fjerpen af en fjer fundet i skoven.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Ifølge Jakob Bredsdorff Fredriksen gemmer der sig dog også mere underholdning i at finde fjer. Ved at kigge på dem kan man nemlig afgøre, hvilken funktion fjeren har haft.

I videoen herunder kan du se biologen forklare, hvordan fjer virker, og hvordan man kan se hvor på fuglen, en fjer har siddet.