Opgør om elever i 10. klasse

Betal en del af gildet, eller tag jer af jeres egne 10.
klasse-elever.Den besked mener Bent Jørgensen (V) bør sendes til
Lejre Kommune. Bent Jørgensen, medlem af skole- og børneudvalget
i Roskilde Kommune, synes. det er på høje tid, at
Tiendeklassecenter Roskilde, TCR, som i dag bor til leje på
Roskilde Tekniske Skole, får et permanent sted være, skriver
DAGBLADET Roskilde.
- Men hvis vi skal bygge nyt, skal vi betale hele udgiften
selv, også for alle de udenbys elever, og så må vi spørge os
selv, om det er det, vi vil, siger Bent Jørgensen.
På det nuværende TCR er der 183 elever. Af dem er 110 fra
Roskilde og 40 fra Lejre. På den baggrund mener Bent Jørgensen,
at det er rimeligt, at Lejre deltager i finansieringen af et
permanent tiendeklassecenter.- Jeg vil gerne have, at Lejre
fortsat er med, men på nogle andre konditioner. Mange af
eleverne er Lejres, og hvis de ikke vil være med til at finde en
løsning, så må de etablere deres eget tilbud, siger Bent
Jørgensen.Socialdemokraten Frede Lærke Pedersen ser også helst,
at samarbejdet om tiendeklassecentret fortsætter, men er enig i,
at Lejre må være med til at dække udgifterne til etablering.
Lejres borgmester Flemming Jensen (V) undrer sig over
meldingen fra Roskilde.- Det er nyt for mig. Vi må se forslaget,
når det kommer. Det er ikke den måde, vi har drevet
tiendeklassecenter sammen på, men vi må se, hvilke vilkår der
bliver stillet op, og så må vi forholde os til det, siger
Flemming Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik