Mand druknede nær sin egen båd

Liget af 69-årig mand blev fundet i nærheden af hans båd, der ligger i lystbådehavnen i Svanemøllehavnen.

Københavns Politi har identificeret den mand, der tirsdag aften blev fundet død i Svanemøllen Havn på Østerbro. Det drejer sig om en 69-årig mand fra Østerbro.
- Der ligger umiddelbart ikke nogen forbrydelse bag, så der er formentlig tale om en drukneulykke, fortæller politiets centrale vagtleder Søren Wiborg til Ritzau.
- Hans egen båd ligger lige i nærheden af det sted, han blev fundet. Den ligger kun tre pladser væk, fortæller Søren Wiborg.
Alligevel vil politiet være på den sikre side, og manden skal derfor obduceres i løbet af onsdagen med henblik på at fastslå dødsårsagen.
 Det var tirsdag aften klokken 20.31, at der blev slået alarm om, at der lå et lig i lystbådehavnen ved Svanemøllen.
De pårørende til den druknede mand er blevet underrettet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik