Louise hjælper udsatte borgere: ”Jeg troede ikke, at vi besad den næstekærlighed"

Via Facebook hjælper Louise Baltzarsen familier, der er økonomisk udsatte. De seneste måneder er antallet af henvendelser ikke ligefrem faldet.

Stigende priser på fødevarer, elektricitet og benzin har de seneste måneder kunne mærkes i mange forbrugeres pengepung.

Særligt er mange økonomisk udsatte familier udfordret af udviklingen. 

Det mærker Louise Baltzarsen fra Amager også. Via Facebook hjælper hun familier, der netop er økonomisk udsatte, og de seneste måneder er antallet af henvendelser ikke ligefrem faldet.

- Det har været gennemgående, at flere skriver, at strømregningen eller vandregningen har været enormt høj, og de derfor spørger om hjælp til mad, medicin eller en anden form for hjælp, siger hun til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Alle er bevidste om, at rugbrødet ikke koster en femmer længere, men er steget til en tier, så jeg tænker, at det også spiller ind, siger hun.

quote Mit hjerte gør ondt, hvis en far eller mor skriver, de ikke har råd til mad eller andre ting til deres børn.

Louise Baltzarsen

Louise Baltzarsens mission om at hjælpe økonomisk udsatte familier begyndte, da coronapandemien gjorde sit indtog i Danmark i foråret 2020.  

Her blev facebookopslag nøglen til at formidle kontakt mellem modtager og giver. Og sådan fungerer det fortsat to år efter.

- Nogle gange kan jeg selv hjælpe. Det varierer meget, der er også meget, der ikke bliver lagt op (på Facebook, red.).

(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)

Sådan hjælper Louise

  • Familier, der er økonomisk udsatte, henvender sig til Louise Baltzarsen på Facebook - ofte via Messenger

  • Familien skriver om deres livssituation, udfordringer og hvad de har brug for hjælp til. Herefter vurderer Louise Baltzarsen, om hun kan hjælpe selv, via sit netværk eller skal skrive et opslag 

  • Hvis sidstnævnte bliver vurderet, formulerer Louise Baltzarsen et opslag, som efter den pågældendes familie godkendelse bliver delt på Facebook 

  • Louise Baltzarsen koordinerer kontakt mellem giver og modtager 

Louise Baltzarsen kan ikke anslå, hvor mange henvendelser hun har fået gennem tiderne, men en slags henvendelser gør særligt indtryk på hende. 

- Mit hjerte ligger hos børn. Jeg synes, at alle børn fortjener det bedste i verden. Mit hjerte gør ondt, hvis en far eller mor skriver, de ikke har råd til mad eller andre ting til deres børn. Jeg ville ønske, at alle børn havde lige vilkår, siger hun.

Væltet bagover af gaveprojekt

Generelt oplever Louise Baltzarsen stor opbakning i forbindelse med hendes opslag. Det var også tilfældet i både 2020 og 2021, da hun indsamlede gaver til udsatte børn

I 2020 lykkedes det hende for eksempel at indsamle mere end 1944 gaver til gaveprojektet.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

I 2020 lykkedes det Louise Baltzarsen at indsamle 1944 gaver til udsatte børn (arkivvideo).

Netop den store opbakning fra lokalsamfundet er noget, der gør et stort indtryk på idékvinden bag projektet.

- Det giver rigtig meget i min dagligdag at blive mødt af godhed, at se glæden og den næstekærlighed, der blomstrer. Jeg troede ikke, at vi havde den, men her har Amager vist, at vi har meget (næstekærlighed, red.), og vi rummer hinanden.

Louise Baltzarsen ved ikke, hvor mange henvendelser hun får, men hun fastslår, at hendes telefon dagligt bliver brugt til formålet.

Rekord mange søger feriehjælp

Fredag viste dugfriske tal fra nye tal fra Danmarks Statistik, at de danske forbrugerpriser i maj var steget med 7,4 procent i forhold til samme måned sidste år.

Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden maj 1983. De stigende priser, som Danmark har oplevet de seneste måneder, har fået flere til at reagere.

Forleden kunne Mødrehjælpen fortælle, at organisationen i år har modtaget rekordmange ansøgninger om feriehjælp. Det hænger ifølge sammen med netop stigende priser på el, varme og dagligvarer presser de udsatte familier.

Af ansøgningsskemaet til Mødrehjælpens Feriehjælp fremgår det ifølge organisationen, at mere end 90 procent af ansøgerne har oplevet ikke at have råd til dagligvarer, ligesom 77 procent af ansøgerne svarer, at de har været nødt til at skære oplevelser og aktiviteter helt ud af budgettet som konsekvens af de stigende priser.

På TV 2 Lorry kunne vi i april fortælle, at organisationen Stop Spild Lokalt oplevede en fordobling i antallet af henvendelserDen kan du se mere om i indslaget nedenfor.

Laver ny madoase hvor det er ambitionen hver dag at uddele tonsvis af kasserede fødevarer.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik