Liebhaver-mægler dømt for underslæb

Finanskrise og en ejendomsmæglervirksomhed med direkte kurs mod konkursen fik på et tidspunkt i perioden fra december 2011 til maj 2012 en i dag 39-årig ejendomsmægler fra Ålsgårde i Nordsjælland til at bryde loven og bruge af en kundes depositum til betaling af tinglysningsafgifter.

Det kom frem ved en tilståelsessag ved Retten i Helsingør tidligere i denne måned, skriver Frederiksborg Amts Avis, fredag.

Mere præcist var der tale om en sum på lidt over 21.000 kroner, som var blevet deponeret hos mægleren i forbindelse med en handel med en villa i Fredensborg.

I retten erkendte den 39-årige, at han ganske rigtigt havde ladet beløbet indgå i den daglige drift, ligesom han erkendte, at han var forpligtet til at betale en erstatning på lidt over 41.000 kroner.

Retten nåede frem til en dom på tre måneders fængsel, som blev gjort betinget af, at den 39-årige skal udføre 80 timers samfundstjeneste. Derudover skal han betale en erstatning på lidt over 41.000 kroner til kunden samt sagens omkostninger.

På trods af den betingede dom mente retten, at der også var tale om en række skærpende omstændigheder.

- Tiltalte har som ejendomsmægler en særlig interesse i at varetage klientens interesser, hedder det i begrundelsens for dommen.

Det er dog ikke første gang, at den tidligere ejendomsmægler, som i dag har skiftet erhverv, er havnet i en prekær situation. Han er nemlig tidligere blevet dømt i Klagenævnet for Ejendomsmæglere til at betale en erstatning på 43.662 kroner i en sag om salg af en privatbolig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik