Lidt tiltro til Pia Allerslev

Venstres nye leder i København, kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, bliver aldrig overborgmester i hovedstaden. Det mener et markant flertal af københavnerne i en måling, som Gallup har foretaget.

Blot ni procent af
københavnerne vurderer, at Pia Allerslev på sigt kan indtage
overborgmesterstolen, mens hele 53 procent dømmer hende ude af
kapløbet om byens mest magtfulde post. Dermed står Pia Allerslev
dårligere end sin forgænger som oppositionsleder, tidligere
kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V), der i en
lignende måling for et år siden havde knap hver femte
københavner bag sig, når det gjaldt troen på, at han kunne
frafriste Ritt Bjerregaard (S) magten i København. Pia Allerslev
tager dog resultatet roligt. Hun hæfter sig ved, at det kun er
halvanden måned siden, hun blev borgmester - og desuden har det
aldrig været et selvstændigt succeskriterium for Venstre, at
partiet på kort sigt skal sætte sig på overborgmesterposten,
erfarer Berlingske Tidende. »Jeg er faktisk godt tilfreds med,
at knap 10 procent af københavnerne tror på mig som
overborgmester, når man tænker på, at jeg først lige har sat mig
i borgmesterstolen. Og jeg tænker i øvrigt slet ikke selv på
overborgmesterposten - jeg koncentrerer mig om at føre
borgerlig, liberal politik i København,« siger Pia Allerslev.
Selv blandt Venstres egne vælgere kniber det med troen på, at
Pia Allerslev kan stryge til tops på rådhuset. Blandt V-vælgerne
svarer 28 procent, at Pia Allerslev på sigt kan blive
overborgmester, Til gengæld kan Pia Allerslev notere sig en
fremgang for Venstre, der ville få 18 procent af københavnernes
stemmer, hvis der var valg til Borgerrepræsentationen i dag. Ved
kommunalvalget i 2005 fik partiet 14 procent af stemmerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik