Lærerformand: Lockout vil ramme eleverne

Kommunernes Landsforening har onsdag varslet en mulig lockout for 250.000 kommunalt ansatte.

Kommunernes Landsforening, KL, har onsdag udtaget 250.000 kommunalt ansatte til en mulig lockout, og det er et voldsomt stort antal.

Det mener Anders Bondo Christensen, som er chefforhandler for de kommunalt ansatte.

Lockoutvarslet er en reaktion på, at fagforeningerne har varslet en strejke blandt kommunalt ansatte fra 4. april. Den vil berøre cirka 11.000.

- KL svarer igen med en voldsom lockout. Vi ønsker ikke at konflikte over for elever og forældre, derfor udtog vi det minimum, vi skulle. 

- Nu ønsker KL så, at der er rigtig mange elever, som ikke skal have undervisning i den kommende tid, siger han.

Velpolstret strejkekasse

Lockouten, som kan indledes 10. april, rammer cirka halvdelen af den kommunale arbejdsstyrke - blandt andet ansatte på landets folkeskoler.

De danske folkeskolelærere var i 2013 lockoutet i 25 dage, hvorefter staten greb ind og ved lov ændrede lærernes arbejdstid, som var knasten i forhandlingerne.

Under en lockout udbetales ikke løn til de ansatte fra arbejdsgiverne. I stedet træder fagforeningerne til med en kompensation. 

Det var ifølge Anders Bondo Christensen ikke et økonomisk problem for lærernes strejkekasse i 2013 - og denne gang er den lige så velpolstret.

- Det klarede vi fint, så det har vi ingen problemer med, men jeg synes, at KL har problem med, at der er så mange elever i folkeskolen, som ikke får undervisning, siger han.

Tror du, at lockouten bliver en realitet?

- Det kommer helt an på, om vi får en anden forhandlingsattitude fra arbejdsgiverne - både på det statslige, regionale og kommunale område, siger Anders Bondo Christensen.

Hverken strejke eller lockout bliver en realitet, hvis parterne når til enighed inden.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere