Kemi-alarm afblæst på Søndre Strand i Køge

Afspærring på stranden ophævet. Prøver viser ingen tegn på at forurening på kemikalievirksomhed har bredt sig til strand og vand. Oprensning fortsætter på virksomhedens egen grund.

Nye prøveboringer i området viser, at stranden er fri for forurening fra kemikalievirksomheden Kemetyl. Derfor har Køge Kommune sent torsdag fjernet afspærringen af området. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Området på Søndre Strand har været lukket af for offentligheden siden 9. maj på grund af et kemikalieudslip hos Kemetyl, hvor en silo havde lækket det stærkt ætsende stof kaliumhydroxid, også kaldet kalilud.

Der har på intet tidspunkt været fundet spor af kaliumhydroxid udenfor virksomhedens grund, men kommunen frygtede, at kemikalieforureningen ville brede sig, og for at være på den sikre side blev området tættest på Kemetyl spærret af.

Mette Jorsø, formand for Køge Byråds Teknik- og Miljøudvalg, er tilfreds med, at Kommunen afspærrede området:

"Vi skal ikke tage nogen chancer, når det gælder borgernes sikkerhed, men heldigvis kan vi afblæse kemi-alarmen på selve strandområdet nu," siger Mette Jorsø. Hun fortsætter:

"Kommunens folk har taget prøver hver eneste dag på stranden den seneste uge, og vi har på intet tidspunkt fundet spor af kaliumhydroxid udenfor virksomhedens grund. onsdag lavede firmaet Arkil i samarbejde med Rambøll ti prøveboringer for os, og de er også fri for kaliumhydroxid. Derfor fjerner vi afspærringerne nu," siger hun.

Kemetyl skal selv rydde op efter forureningen på deres egen grund, og det er virksomheden i fuld gang med. Køge Kommune følger oprensningen tæt og holder møder flere gange om ugen med virksomheden. Kommunen har desuden varslet et påbud til Kemetyl om, at der skal laves tankgrave ved siloerne.

Det vides endnu ikke hvor længe det varer, før Kemetyls grund er renset op. Køge Kommune fortsætter med at tage prøver i området omkring grunden for at overvåge risikoen for spredning udenfor virksomhedens grund.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

Skomager Helsingør

playSkomager meldt til politiet: ”De kunne bare have spurgt mig, om jeg må holde åbent”

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere