Kanalbroer i København tages i brug til nytår

Cyklende og gående københavnere kan snart se frem til at komme lettere frem og tilbage hen over havnen og kanalerne, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Efter mange trængsler, forsinkelser og fordyrelser er der udsigt til, at i første omgang de to nye kanalbroer Trangravsbroen og Proviantbroen mellem Christianshavn og Holmen åbner i begyndelsen af 2015. Det oplyser centerchef i Københavns Kommune Jens Christian Zøfting-Larsen. Derimod må man vente til marts, før man kan tage turen over havnen på Inderhavnsbroen. Den er blevet yderligere forsinket.

Det var entreprenørvirksomheden Pihl, der var entreprenør på begge projekter. Pihls konkurs i august 2013 har givet anledning til, at det samlede broprojekt er blevet både stærkt forsinket og en del dyrere.

Pihls konkurs har samlet fordyret Kanalbroerne og Inderhavnsbroen med cirka 67 mio. kroner. Kommunen betaler godt 46 mio. kroner heraf.

Det er HSM Industri A/S fra Grenå, der færdiggør Kanalbroerne, mens dansk-amerikanske Valmont SM fra Rødekro skal bygge Inderhavnsbroen, der skal forbinde Nyhavn med Grønlandske Handels Plads.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Svampeceremoni

Ulovlige svampetrip samler folk i fællesterapi

25_seconds

playDroner skal søge efter utætte fjernvarmerør om natten

Akvædukt ved Veluwemeer

playUsædvanlig akvædukt kan redde Margretheholm Havn

Borger med handicap

Datter til hjerneskadede Lars: Kommunen mangler empati og logik

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere