Justitsminister skal undersøge politiindsats

Efter Greves borgmester, Hans Barlach (K), beboere og beboernævn har klaget over en mangelfuld politiindsats i boligområdet Askerød, vil Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (Da. Folkep.) have justitsminister Lene Espersen (Kons.) til at undersøge sagen:

- Vi skal være sikre på, at borgerne føler, at de er tilfredse med den behandling, de får af politiet. Jeg vil bede justitsministeren vurdere, hvad der kan gøres for at komme beboerne i Greve- og Hundigeområdet til undsætning, siger Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (Da. Folkep.) til TV2/Lorry.
Igennem længere tid har vold, hærværk, ballade og indbrud præget Askerød. Gennem en hel eftermiddag måtte folk forleden springe for livet, da en gruppe unge affyrede fyrværkeri og raketter - placeret i vandretliggende rør. Alligevel var en opringning til den vagthavende hos Midt- og Vestsjællands politi forgæves:
- Da jeg siger Askerød, siger hun næsten med det samme, at det kunne jeg sådan set godt glemme, fordi de ikke har ressourcer til at sende nogen, og skal de sende nogle til Askerød, så skal der være to patruljevogne. Og at de i det hele taget ikke orkede Askerød, fordi der var så meget ballade hele tiden, siger en af Askerøds beboere, Eva Birkeved, til TV2/Lorry.
I går kom både andre beboere og beboernævn i Askerød med lignende kritik, ligesom også Greves borgmester, Hans Barlach (K), ønskede en øget politiindsats i boligområdet.
Udmeldingerne fra Askerød kommer ikke bag på Politiforbundet i Danmark, der peger på, at smertegrænsen mange steder er nået som følge af politireformen:
- Vi hører jævnligt, at er opgaver, som politiet ikke rykker ud til. Der er ikke ressourcer til at håndtere de opgaver, der måtte være.
Midt- og Vestsjællands Politi afviser, at der er grund til at kritisere politiets indsats i Askerød

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere