Jonas blev dræbt på Bakkens toilet

Politiet mener nu, at drabet på den 21-årige Jonas Thomsen i Kødbyen skete på diskotek Bakkens toilet.

Efter grundige gennemgange af videomaterialet fra diskotek Bakkens mange overvågningskameraer mener Københavns Politi nu, at drabet på den 21-årige Jonas Thomsen i Kødbyen skete ved diskotekets toiletter.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at man nu mener med sikkerhed at kunne sige, at drabet - og det forudgående håndgemæng - er sket på diskotekets toiletområde eller i en gennemgående gang, hvor der er adgang til toiletterne.

Med de nye informationer appellerer politiet igen til vidner

Derfor retter Københavns Politi nu en appel til vidner, som har opholdt sig i nærheden af toiletterne omkring klokken 4.40 natten til lørdag, om at henvende sig til politiet på telefon 114.

Området ved toiletterne har ligget delvist i mørke på gerningstidspunktet, oplyser Københavns Politi.

Den 21-årige jurastuderende på Københavns Universitet, der betegnes som en velfungerende og vellidt ung mand, blev tilsyneladende umotiveret stukket ned på det propfyldte diskotek Bakken i Kødbyen i København natten til lørdag.

Han vaklede dødeligt såret ud fra Bakken, hvor en kammerat tilkaldte en ambulance. Jonas' liv stod dog ikke til at redde, og han døde få timer efter på Rigshospitalet.

Politiet står endnu på bar bund, hvad angår motivet til knivstikkeriet.

Mandag slog en obduktionsrapport fast, at Jonas Thomsen døde af et knivstik i hjertet.

- Han er død af et enkelt stik med en spids genstand i hjertet, men det særligt interessante er, at han har mindre læsioner på hånd og arm, sagde efterforsker Carsten Ahrends fra drabsafdelingen til Ritzau.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

klam fyr

Politiet efterlyser mand, der holdt kvinde fast - havde muligvis seksuelt motiv

Københavns Byret

74-årig kvinde idømt 12 år i usædvanlig drabssag

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere