Igen knuste ruder hos grundejerforeningsformand

For anden gang på under to uger har formanden for en grundejerforening i Vanløse fået sine ruder knust af ukendte gerningsmænd.

Grundejerforeningen kæmper for at få en gruppe Bandidos-rockere til at flytte fra et hus i kvarteret.

- Der er smadret tre ruder den her gang. Vores splinternye stuevindue er i tusinde stykker. Det er totalt kaos i vores hjem og vi er selvfølgelig rystede, fortæller Lars Georg Jensen, der er formand for grundejerforeningen Tudskærvej til DR Nyheder.

Ruderne blev knust på én gang med et stort brag. Så der må have været flere gerningsmænd om det, mener Lars Georg Jensen.

Første gang familien fik ruderne knust var natten efter Lars Georg Jensen stod frem i TV Avisen på DR og fortalte, at rockerne havde krævet en halv million kroner for at flytte.

I sidste uge besluttede Københavns Kommune så at forsøge at få rockerne smidt ud af den villa de holder til i. Kommunen vil bruge en bestemmelse om at villaen kun må bruges til beboelse.

- Nu er det jo en sag mellem kommunen og rockergruppen. Men ikke desto mindre er det altså os der får smadret vinduer. Det er meget, meget uheldigt, siger Lars Georg Jensen.

Han understreger, at han selvfølgeligt ikke ved, om rudeknusningen hænger sammen med sammen med sagen om rockerne.

- Det må politiet jo finde ud af, siger Lars Georg Jensen.

I hver femte kommune landet over er rockere eller bander flyttet ind i boligområder. Det viser en rundspørger DR Nyheder har lavet blandt kommuner og ejendomsmæglere.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere