Historiske mærkedage ramt af forsamlingsforbud

Coronakrisen kaster også skygger over tre historisk vigtige datoer.

00:51

Markeringen foregik i stilhed og var ikke annonceret på forhånd. Se, hvordan det forløb i dette indslag. Video: TV 2 Lorry - Leif Danielsen

Foråret og sommeren byder på tre mærkedage, der i den grad har sat sit aftryk på Danmarkshistorien. 

Skærtorsdag er det præcis 80 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland.

Den 29. august 1943 ophørte de danske politikere deres samarbejde med den tyske besættelsesmagt, og frihedskampen blev optrappet. 

Og efter fem år, hvor vi var underlagt en fremmed magt, følger 75 års-dagen for Danmarks Befrielse i maj.  

Læs også Digitalt mindested for frihedskæmpere er vokset

Disse dage lokker normalt mange mennesker til Mindelunden i Ryparken lidt uden for København. 

I år bliver dog en særlig undtagelse. 

Højtideligheder ved alle tre mærkedage bliver nemlig ifølge Frihedskampens Mindefond aflyst som konsekvens af coronakrisen og forbuddet mod forsamlinger. 

Den 9. april blev der lagt kranse i Mindelunden for at ære de danske modstandsfolk, soldater og krigssejlere. Det foregik i stilhed.  Foto: Leif Danielsen - TV 2 Lorry

Markeret i stilhed 

Torsdag samlede Frihedskampens Mindefond i stedet en lille skare, som lagde kranse i Mindelunden. 

- Den danske kultur og den danske historie er meget vigtig, og den blev trådt under fode d. 9. april 1940, siger fondens formand, Christian Eugen-Olsen, om betydningen af dagen. 

Markeringen foregik i stilhed og var ikke annonceret på forhånd. Undervejs i markeringen var man dog nødsaget til at sætte en afspærring op for at undgå, at flere forbipasserende sluttede sig til.

Undervejs i markeringen af 80-års dagen blev der spærret af.  Foto: Leif Danielsen - TV 2 Lorry

Fra 1943-1945 anvendte den tyske besættelsesmagt Mindelunden som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk.

Efter krigen blev der identificeret 202 grave i området, som alle blev gravet op, så de døde kunne identificeres. 

I august 1945 blev kisterne med i alt 106 modstandsfolk kørt gennem København og til Ryparken, hvor de blev genbegravet i Mindelunden. De resterende faldne modstandsfolk blev genbegravet i deres egne sogne. 

I maj 2015, ved 70-året for Danmarks befrielse, var det et noget andet og mangfoldigt syn end i år.  Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mindelunden blev officielt indviet på femårs-dagen for den danske befrielse den 5. maj 1950.

Siden har området været et mindested. 

Ifølge Frihedskampens Mindefond er der stadig 40-50 modstandsfolk tilbage, der lever den dag i dag. 

Læs også Biograf risikerer at bukke under på grund af hul i lovgivningen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik