Hells Angels Rocker slipper for 16 år i skyggen

Den 32-årige rocker var ellers tiltalt i en sag om 101 kilo kokain sammen med en bekendt. Men rockeren går fri efter at han blev frifundet for nylig. Politiet opgiver at få ham dømt.

Men rockerens bekendt, den 35-årige Simon Theis Myhre har accepteret sin dom i sagen. Han er dømt til 16 års fængsel. Det skriver Ritzau.

I retten forklarede Simon Thies Myhre at rockeren ikke havde noget med kokainen at gøre. Derfor blev han frikendt.

Sagen drejer sig om et slags kokainværksted i en kælder i Vanløse i København, hvor der blev fundet udstyr og kemikalier til opblanding af 101 kilo kokain.

Desuden lå der en M 75-automatriffel, en halvautomatisk pistol og et oversavet jagtgevær på adressen, da politifolk fra specialgruppen i Københavns Politi i november sidste år besluttede sig for at slå til.

Selv om Simon Theis Myhre kun erkendte at have produceret et halvt kilo kokain i kælderen, og selv om han fik en meget lang straf, har han besluttet ikke at anke straffen.

Under sagen i byretten har han forklaret, at det var en spillegæld på 150.000 kroner, som bragte ham ind i kriminaliteten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik