Flere skud affyret ved Vestvolden i København

Flere skud blev torsdag aften affyret i Husum i København.

Foto: TV2/Lorry

Der er ikke tegn på, at nogen er ramt.

Der blev torsdag aften affyret flere skud ved Vestvolden i Husum i København.

- Vi fik et par anmeldelser om, at der var affyret flere skud i området, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Mads Firlings, til Ritzau.

Politiet sendte derefter flere patruljevogne til Vestvolden.

- Og der er ganske rigtigt blevet skudt. Vi har fundet fem-syv patronhylstre, men intet tyder på, at nogen skulle være ramt, fortæller Mads Firlings.

Politiet ved ikke, hvem der affyrede skuddene eller hvorfor de blev affyret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik