Flere lever i fattigdom

Knap en kvart million danskere lever nu i fattigdom, viser ny analyse. Meget bekymrede, mener forsker. Udviklingen er mest markant i hovedstadsområdet.

Antallet af fattige danskere stiger fortsat, og jo tættere man kommer på København, des større er chancen for at møde en person, der kæmper med økonomien. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som bliver offentliggjort mandag, skriver Berlingske.

- Danmark bliver polariseret økonomisk og geografisk. Og det risikerer at gå ud over sammenhængskraften, siger Jonas Schytz Juul, chefanalytiker hos AE, til avisen.

Analysen beskriver udviklingen i antal fattige danskere frem til 2010.

Ifølge AE lever næsten en kvart million under OECD's fattigdomsgrænse, som i Danmark svarer til en indkomst på 8788 kroner om måneden for enlige eller 5047 kroner per person for en familie med fire børn.

I toppen af listen over de kommuner, hvor der er sket den største stigning i antallet af fattige, ligger Brøndby, Albertslund, Ishøj, København og Høje-Taastrup kommuner, skriver Berlingske.

Fattigdommen rammer ikke bare kommuner som Brøndby med mange lavtuddannede borgere, men også mere velhavende områder som Frederiksberg oplever, at den økonomiske krise har fået antal fattige til at vokse.

Udviklingen er "meget bekymrende", lyder det fra Morten Ejrnæs, der forsker i fattigdom ved Aalborg Universitet.

- Når der er stigende arbejdsløshed og kortere dagpengeperiode, er der flere, der falder ud af systemet. Det vil betyde, at fattigdommen kommer til at ramme bredere, siger Morten Ejrnæs til Berlingske.

Socialminister Karen Hækkerup (S) siger til avisen, at regeringen allerede har sat en masse projekter i søen, der skal reducere antallet af fattige.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere