FCN-træner: Vi vil videre fra gruppen

FC Nordsjællands træner Kasper Hjulmand vil gøre alt for at gå videre fra Champions League-gruppen.

- Uanset hvem vi møder, vil vi være underdogs. Det siger sig selv, når vi kommer ind som debutanter i fjerde lag. Sådan ser vi det ikke nødvendigvis selv, og vi er ikke med i Champions League for at få oplevelser.

- Vi vil have det mål at samle så mange point som muligt, og vi tror på os selv uanset modstanderne. Derfor er vi da super spændt på lodtrækningen, siger Hjulmand i en pressemeddelelse.

Med mulige modstandere som FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Porto, Ajax og Schalke 04 får FCN svært ved at gå videre, men det er ambitionen at prøve det umulige.

- Jeg regner med at se holdets topniveau i løbet af turneringen og på den måde få et nyt pejlemærke til fremtiden og til superligakampene.

- Vi kommer til at blive testet, men vi vil gøre alt for at samle point sammen og forsøge at komme videre fra gruppen. Det kræver mindst en tredjeplads, siger Hjulmand.

Første- og andenpladsen givere videre avancement til knockout-kampene i Champions League, mens tredjepladsen sender holdet i Europa League.

Hjulmand vil gerne have nogle sportsligt attraktive modstandere, når lodtrækningen begynder klokken 18 i aften.

- Der er mange hold, jeg gerne vil trække, men man får jo sjældent en ønskepulje, så lad os se, hvad der kommer op af bowlen i aften.

- Det kan blive alt, men lad os gerne få nogle attraktive hold, vi også kan tage point fra. Jeg ved godt, hvem det kunne være, men igen: Vi tror på os selv og tager lodtrækningen, som den kommer, siger han.

Der trækkes først lod i aften til gruppespillet i Champions League, men FC Nordsjællands træner Kasper Hjulmand siger på forhånd, at holdet vil gøre alt for at gå videre fra gruppen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik