FCK genvandt guldet med stil

FC København er fortsat dansk mester efter 4-0-sejr i Parken over HB Køge. Dame N'Doye scorede to gange, mens Zdenek Pospech og Hjalte Nørregaard lukkede festen

FC København blev fejret med festsange, skummende fadøl og klapsalver, da holdet onsdag genvandt det danske mesterskab med en sejr på 4-0 over HB Køge.

Dame N'Doye scorede to gange, mens Zdenek Pospech og Hjalte Nørregaard lavede et enkelt mål i sejren, der betyder, at de nærmeste forfølgere fra OB ikke længere kan indhente mesterholdet, selv om der fortsat resterer to spillerunder af SAS Ligaen.

N'Doye åbnede guldfesten efter et kvarter, da han med panden trykkede bolden over målstregen til 1-0 på et indlæg fra Oscar Wendt. Derefter var det blot et spørgsmål om sejrens størrelse.

Uden at spille sig ud demonstrerede træner Ståle Solbakkens mandskab på ny, at holdet er bedre end samtlige konkurrenter i Danmark. HB Køge-spillerne - der rykker ud af ligaen efter sæsonen - blev stoppet, når de forsøgte sig fremad banen. Derfor havde FCK-keeper Jesper Christiansen, der var med i stedet for Johan Wiland, intet at lave.

Selv om gæsterne langtfra blev udspillet, så viste FCK-spillerne i enkelte momenter, hvorfor de kan kalde sig mestre for fjerde gang i de seneste fem sæsoner.

Især omkring de to backer, Zdenek Pospech og Oscar Wendt, formår holdet at bringe sig i overtal på modstandernes banehalvdel og med en skarp angriber som Dame N'Doye i front, så bliver det ofte farligt.

Den cocktail sikrede føringsmålet, og 2-0-scoringen kort før pause var endnu en københavnsk specialitet. Cesar Santin modtog en stikning på kanten af offside, og med en perfekt førsteberøring var brasilianeren alene foran mål. Uselvisk spillede han N'Doye fri til endnu en scoring.

Spændingen i topstriden har de seneste uger været fraværende, og måske derfor var det en lidt mat festforestilling, der blev leveret i Parken. Efter pausen havde hjemmeholdet lange perioder, hvor bolden kørte rundt mellem FCK-spillerne, og det fik sparket lidt ekstra gang i de 20.096 tilskuere, der brølede igennem med slagsange.

I slutminutterne kom 100-kampsjubilar Zdenek Pospech på måltavlen, da han løb med frem fra sin position på højrekanten og sikkert sendte bolden i mål. Også Hjalte Nørregaard, der spillede sin kamp nummer 300, kom på måltavlen.

Dermed gjorde Pospech og Nørregaard sejren til den lille målfest, som tilskuerne havde håbet på.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere