I en orientering til politikerne fra Børne- og Ungdomsudvalget har forvaltningen valgt at gøre opmærksom på, at det øgede pres kan føre til, at »den rettidige opsporing af børn, der mistrives, ikke kan lykkes på tilfredsstillende vis«.
Formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Johnna Stark (SF), stiller sig positiv over for at hjælpe Familierådgivningen gennem udfordringerne.
- Vi skal regne på, hvordan vi kan opfylde Familierådgivningens behov, så de ikke ender med nedslidte medarbejdere. Langtidssyge er ikke til gavn for nogen parter, siger Johnna Stark.