Fælles kamp mod vold i Køges natteliv

Her kæmper restauratører og politiet om, hvem der kan rose den
anden part mest. Forklaringen skal findes i den særlige
»Køge-model«, der er en unik alliance mellem restauratørerne og
lokalpolitiet i kampen mod vold i nattelivet. Det har givet
gevinst i form af en meget høj opklaringsprocent af voldssager i
nattelivet.- Det handler om pisk og gulerod, men fra lovens side
er vi udstyret med en meget stor pisk og en meget lille gulerod.
Det synes vi er en meget negativ indgangsvinkel at have. Vi har
brug for allierede i nattelivet, siger politiassistent Peter
Riddervold fra Køge Lokalpoliti.I stedet for at betragte
restauratører og dørmænd som ballade-magneter, ser politiet dem
i stedet som ordensmagtens forlængede arm. Ved hjælp af dørmænds
observationer og videooptagelser kan politiet hurtigt og
effektivt sætte ind over for ballademagere. Politiet sørger også
for en meget synlig patruljering af værtshusene om aftenen, og
de to parter mødes jævnligt for at udveksle erfaringer. Ifølge
både restauratører og politiet har fremgangsmåden været en stor
succes.- De lytter til os og går målrettet efter gerningsmændene
i stedet for vilkårligt at smide folk ud. Vi har en
fællesinteresse i at få fjernet ballademagere, og vi har et
fortrinligt samarbejde, siger indehaveren af diskotek Club Burn,
André Pedersen.De gode erfaringer fra den såkaldte »Køge-model«
kan dog ikke direkte overføres til andre byer.- I Køge er der en
ret skarp demografisk opdeling, hvor folk deler sig efter
aldersgrupper. I modsætning til andre byer er der ikke én lang
festgade, hvor diskotekerne kæmper med hinanden om kunderne. Det
betyder, at indehaverne er i en relativt stærk position, for en
udelukkelse fra ét diskotek er en langt større sanktion i Køge,
siger Peter Riddervold.