En mand er død efter jagtulykke i Ølstykke

Nordsjællands Politi har fået en anmeldelse om en vådeskudsulykke ved en jagt i Ølstykke.

Arkiv foto Foto: TV 2 Lorry

En 41-årig mand er død, efter at han blev ramt af et vådeskud ved en jagt på Hagerup Søvej i Ølstykke.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor hans våben gik af.
- Det ser ud som om, at der er tale om et vådeskud, som har ramt manden, siger politikommissær Keld Olesen fra Nordsjællands Politi.

Manden deltog i et større jagtselskab. Politiet fik en anmeldelse om, at en mand var bevidstløs efter et vådeskud og sendte politi og ambulance til stedet.

Redningsmandskabet forsøgte at redde mandens liv, men forgæves.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik