414.419 udlændinge kan stemme til kommunalvalget, hvis de er borgere i EU, Island, Norge eller haft fast adresse i Danmark uafbrudt i fire år.
Mange af dem bor i hovedstadsområdet og har således mulighed for at påvirke resultatet af valget på lige fod med danske statsborgere.
Der er eksempelvis en gruppe på Facebook for Expads (udlændinge der arbejder og bor i Danmark. red). Her er der over 50.000 medlemmer, hvoraf mange utvivlsomt har stemmeret.
Det er en smuk ting, at man defacto har muligheden for at få indflydelse, der hvor man bor. Uanset ens ophav. Det er helt lokale ting, der er på spil.
En af de mange tusinde udlændinge med stemmeret her i Lorryland er ukrainske Victoria Martsenyuk.
- Jeg planlægger at bo i Danmark i nogle år fremover, og jeg vil gerne have indflydelse på det nærområde, jeg bor i, siger Victoria Martsenyuk, der har boet i Danmark de seneste otte år, siger hun til TV 2 Lorry.
Hun har netop afgivet sin stemme på Vanløse Skole, men det har været svært for hende at sætte krydset det rigtige sted.
- Det er lidt svært, fordi der er så mange kandidater, man kan stemme personligt på. Jeg har valgt at stemme på en lokal kandidat her fra Vanløse.
Lav stemmeprocent blandt udlændinge med stemmeret
Selvom de stemmeberettigede udlændinge udgør en forholdsvis stor procentdel af den samlede andel af mulige stemmer, så var det kun omkring hver tredje udlænding, der rent faktisk stemte ved det forrige kommunalvalg i 2017.
- Mange af de 400.000 er her midlertidigt. Det kan være polske håndværkere, der tilfældigvis renoverer huse i en periode, hvor der er kommunalvalg. Deres eneste tilknytning til Danmark er arbejdsrelateret, siger Robert Klemmensen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.
Hvem kan stemme til kommunal - og regionsvalg?
Man har valgret, når man:
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i Danmark og enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge.
- uden afbrydelse har boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller Færøerne
Kilde: Borger.dk
Han påpeger, at det ikke er undersøgt til bunds, hvordan de udlændinge, der stemmer, rent faktisk sætter deres kryds, men ifølge forskeren er der noget der tyder på, at de typisk stemmer venstreorienteret.
Og det falder meget godt i tråd med, hvordan græske Anastasia Piterou også har stemt.
Er det ok, jeg stemmer?
Anastasia Piterou har boet i Danmark i ti år. Hun stemte ikke ved valget i 2017, selvom hun var berettiget til det.
- Jeg tænkte ikke ret meget over, at der var valg sidste gang. Der kom bare et brev ind af postkassen, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.
Men efter at have snakket med kollegaer og venner, er hun blevet overbevist om, at hun skal stemme. Noget hun gjorde på Borgerservice i fredags.
- Mine venner fortalte mig om forskellen på folketingsvalg og kommunalvalg, og hvordan kommunalvalget betyder mere, for der hvor jeg bor. Jeg endte med at stemme på det mest grønne parti, fordi jeg gerne vil have bilerne ud af byen og flere grønne arealer.
Hun ville egentlig gerne stemme personligt, men listen var så lang, at hun endte med at blive forvirret, da hun så listen.
- Jeg ledte efter det rigtige bogstav, og så gik jeg efter mit lykkenummer, siger Anastasia Piterou.
- Egentlig føler jeg mig en lille smule skyldig over at have stemt. For har jeg nu sat mig godt nok ind i sagerne.
Korrupt system i Ukraine
Men den bekymring har Viktoria Martsenyuk slet ikke. For i Ukraine er systemet korrupt, mener hun, og hun er overbevist om, at hendes stemme i hjemlandet ikke gik til den, hun ønskede.
Derfor er hun glad for at kunne stemme i Danmark, hvor hun nu bor.
- Der er problemer med boligområder, så jeg håber på at kunne få indflydelse på lokalsamfundet. Og det var så dejlig let. Valgstedet lå tre minutter fra mit hjem, og bagefter fortsatte jeg bare med min dag. Det føles dejligt.
Og forskeren ser i den grad også positivt på, hvis flere bosiddende udlændinge vil stemme.
- Det er en smuk ting, at man de facto har muligheden for at få indflydelse på, hvordan dagligdagen skal se ud, der hvor man bor. Uanset ens ophav. Det er helt lokale ting, der er på spil, siger Robert Klemmensen.
