Drabs­forsøg i narko-opgør

To mænd er anholdt for drabsforsøg ved en landejendom nær Kattinge i aftes, mens en tredje mand er anholdt i sagen, skriver DAGBLADET Roskilde.

Sent i aftes var flere patruljer med hunde i aktion ved en landejendom ved Kattinge, hvor der havde
fundet et opgør sted.

På ejendommen, der drives som landbrug, var
to mænd troppet op tidligere på aftenen for at gøre et regnskab
op.Her truede og overfaldt de en 25-årig lokal mand, der
imidlertid så sit snit til at stikke af ud over markerne, og
under flugten hørte han skud.

Han søgte tilflugt i et nærliggende
hus, hvorfra politiet blev tilkaldt kort før klokken 22.Politiet
mødte talstærkt frem med flere hundepatruljer og fik anholdt
overfaldsmændene, der er henholdsvis 26-årig fra København og en
24-årig fra Valby.De to sigtes for drabsforsøg, men den
overfaldne blev også anholdt af politiet, da han var eftersøgt i
en anden sag.

Efter at have anholdt de tre mænd, havde politiet
sporhunde til at gennemsøge området. De fandt en pistol og nogle
poser narko. Samtidig blev en bil bragt til tekniske
undersøgelser.Her til formiddag var der grundlovsforhør af
mændene med krav om fængsling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik