Det kæmper jeg for: Nu skal vi tage fat og knække hjemløsekurven

DEBAT: Vi skal tage os af de børn og unge, der oplever forældresvigt, eller hvor livet er kørt af sporet. Det mener socialdemokraten Astrid Krag. En ny socialpolitik skal sætte ind tidligere – inden den unge er blevet hjemløs.

Af Astrid Krag, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Social- og Indenrigsminister, valgt ind i Sjællands Storkreds. 

Der er en 10-årig dreng, som fylder meget i mine tanker. Da jeg mødte ham første gang for ikke så længe siden, var han ikke længere en dreng, men en voksen mand. Uden et hjem.

Hans navn er Csaba, og han er en af de mere end 1.400 hjemløse i København.

Da Csaba var 10 år, stak han af hjemmefra til et liv alene på gaden. Hvor livet burde have handlet om skole, fodbold og kammerater, kom det i stedet til at handle om at skaffe det næste måltid og en seng at sove i. Alligevel var gadelivet bedre end de tæsk og seksuelle overgreb, han var udsat for derhjemme.

Børn der bliver for tidligt voksne

Csabas historie er en, man ikke let ryster af sig. Måske fordi jeg selv har en datter på samme alder. Bare tanken om, at hun skulle sove sulten og alene på gaden uden nogen til at kysse hende godnat og give hende omsorg og kærlighed, er helt ubærlig.

Det kæmper jeg for

Jeg har mødt flere andre hjemløse, der ligesom Csaba begyndte at bo på gaden som 10-12-årige. Selvom de hver har deres egen historie, så er der en fælles historie, der ofte går igen:

Om børn, der i en alt for tidlig alder blev voksne. Fordi de voksne omkring dem svigtede. Både de forældre, der ikke evnede at give deres børn en tryg og kærlig opvækst. Men også de voksne, som skulle have opdaget svigtet og grebet ind.

Mere målrettet hjælp

Alle børn fortjener en tryg og god barndom. Derfor vil jeg og regeringen arbejde hårdt for, at børn ikke ender på gaden. Socialpolitikken skal i en ny retning, hvor vi sætter tidligere ind og tager fat på problemerne, før børn og unge bliver hjemløse.

Hvis forældrene ikke kan give deres børn en tryg barndom, skal fællesskabet tage over. Og hvis vi kan se, at et ungt menneskes liv er ved at køre af sporet, skal vi sætte ind med den målrettede hjælp, der skal til. Om det så er misbrugsbehandling, psykiatrisk udredning, gældsrådgivning eller andet.

VIVE’s nylige hjemløsetælling viser, at stigningen i antallet af hjemløse er bremset. Det er godt, men langt fra godt nok. Efter 10 år med stadig flere hjemløse, er det nu, vi skal tage fat. Nu skal antallet bringes ned.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere