Dansker tager sølv ved ironman-stævne i København

Franske Ciryl Viennot vandt KMD Ironman i København, mens danske Kristian Høgenhaug tog en overraskende andenplads.

7 timer 59 minutter og 52 sekunder skulle franske Ciryl Viennot bruge på at tilbagelægge 3,8km svømning, 180km cykling og 42,2km løb, før han kunne krydse målstregen i København som vinder af årets KMD Ironman.

Kort tid efter fulgte dog en større overraskelse, da den danske triatlet Kristian Høgenhaug højest overraskende kom ind på andenpladsen i tiden 8 timer 2 minutter og 53 sekunder, hvilket er ny personlig rekord for den aarhusianske triatlet.

- Jeg har aldrig oplevet noget så hårdt. Jeg havde en hemmelig plan med min træner om en podieplacering i år. Men da jeg så, så hvor stærkt et felt der var til start så regner jeg ikke med at stå her. Det er simpelthen så vanvittigt, siger Kristian Høgenhaug og fortsætter:

Vinderen af årets KMD Ironman, Cyril Viennot.
Vinderen af årets KMD Ironman, Cyril Viennot.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

- Det kan ikke beskrives hvor vildt det er, at blive nummer to i København med så mange tilskuere og alle mine venner og familie ude på ruten.

Kristian Høgenhaug på 27 år har blot været professionel triatlet i to år.

Med en tid på omkring tre minutter langsommere end Høgenhaug fuldendte italienske Guilo Molinari podiet ved årets ironman-stævne.

Lidt længere nede på resultatlisten finder man den tidligere olympiske guldvinder i cykling og nuværende ejer af cykelholdet Astana, Aleksandr Vinokurov, der kom i mål som nummer 42.

Flere end 3.000 deltog i årets udgave af KMD Ironman, mens det anslås, at op mod 200.000 tilskuere fandt vej til ruten for at følge triatleternes strabadser. 

Den tidligere topcykelrytter Aleksandr Vinokurov deltog og gennemførte årets KMD Ironman. Kasakheren kom i mål som nummer 42.
Den tidligere topcykelrytter Aleksandr Vinokurov deltog og gennemførte årets KMD Ironman. Kasakheren kom i mål som nummer 42.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik